Når staten serverer over 500.000 måltider dagligt, vil den også bestemme, hvad bespisningen skal være

Mmm..

Mette Gjerskov sætter med et eftertrykkeligt budskab en dagsorden for, hvad hun forlanger, at danskerne i det offentlige bespisningsregi skal have at spise og drikke! Offentlige køkkener på plejehjem, sygehuse, børnehaver, kantiner serverer cirka en halv million måltider dagligt, og så skal disse bespisningssteder i hvert fald være økologiske. Hun gør gang på gang opmærksom på, at økologi er en hjørnesten i regeringens grønne omstilling, og landbruget bør derfor bidrage med mere alsidig landbrugsdrift - ikke mindst til økologisk drift.

Realiteten er dog, at det rene økologiske landbrug næsten ikke findes i Danmark, men selv dét man betegner økologisk landbrug kan ikke for samfundet som helhed tillægges nogen nævneværdig betydning.

I mange årtier har Danmark med rette kunnet betegne dansk landbrug som en stor erhvervssucces, men den nuværende regering foretrækker at gøre landbruget økologisk og udpræget mindre rationelt.

Mette Gjerskovs filosofi er, at de 500.000 offentlige økologiske måltider skal foranledige, at en større del af dansk landbrug bliver drevet økologisk for derved både at skabe en større efterspørgsel og ved fra Gedser til Skagen at kendes på smagen.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?