Stor kritik af afgift på arbejdsskader. Regeringens nye afgift på arbejdsskader rammer alle virksomheder. Endog også dem der ikke har nogen arbejdsulykker. Det er faktisk utroligt i disse tider, men i overensstemmelse med denne regerings mangeårige traditioner om stigende skatter og afgifter, at indføre en ekstra skat på arbejde, der slet ikke forbedrer arbejdsmiljøet, mener både arbejdsgivere, fagbevægelse og kommuner. Regeringens nye afgift på arbejdsskader bliver derfor haglet ned fra alle sider. De nye afgiften ses af alle arbejdsmarkedets parter som en ekstra skat på 300 millioner kr., der ikke forbedrer arbejdsmiljøet. MEALS

Lars Løkke og hans BANDE. Leif Lahn (S) kommenterede på TV2/News med stor glæde arbejdsrettens afgørelse i Vejlegaardssagen ved at udtrykke, at Lars Løkke og hans bande har fået et sviende nederlag. Det er åbenbart stilen for et fremtrædende folketingsmedlem fra (S) at formulere sig på den facon! Man må formode, at Helle Thorning (S), som også er partiformand og tilmed statsminister, ligesom de øvrige partier i Folketinget også skal finde sig i at blive tituleret som værende en bande. Netop i denne tid arbejder Justitsminister Bødskov (S) på lovgivning om bander i Danmark! Han behøver blot at gå hen ad gangen på sin arbejdsplads for at finde 8 bander med i alt 175 medlemmer, som endda er på statens lønningsliste. MEALS

Sikkerhedsproblemer med nøglekort til hoteller. De fleste hotelværelser verden over har nøglekortlåse fra firmaet Onity, men hackere kan med simple midler bryde koden og skaffe sig adgang til hotelværelset. I Texas er en 27-årig mand blevet anklaget for en række indbrud på hotelværelser i Houston-området. Han har angiveligt låst¤sig ind på hotelværelserne med samme teknik, der i juli blev demonstreret på en konference om hackere. Her påviste en software-udvikler et stort sikkerhedsproblem med de systemer firmaet Onity har med deres nøglekortsystemer. På konferencen demonstrerede software-udvikleren, hvordan han kunne programmere en hjemmelavet anordning, så hans program omgående kunne åbne hotellåsen. MEALS

Lavere gebyrer ved nethandel. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet en afgørelse, der betyder, at det bliver billigere at betale med dankort over nettet. I den anledning vil Forbrugerstyrelsen nøje se på betalingskort og gebyrregler. MEALS

Gemmer glasset på noget sundt? Rødvin gemmer på et stof, der kan beskytte mus mod hjertesygdom. Dansk forskningsprojekt vil snart vise, om store mængder af stoffet også gavner menneskers helbred. Rødvin indeholder et lille molekyle, der hedder resveratrol. Det er vinplanten, der fremstiller det, som forsvar i sin kamp mod bakterier og svampe. En række forskningsstudier har vist, at udvinder man resveratrol og giver det i store mængder til gær, orme og fluer, så lever de længere. Resveratrol kunne også fjerne fed mads dårlige effekter på mus' hjerter og beskytte deres hovedpulsåre mod åreforkalkning. Om resveratrol som kosttilskud også har effekter på menneskers hjertekarsystem og kan forhindre fedmerelaterede sygdomme, tester professor og overlæge Steen Bønløkke Pedersen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet netop nu. Der bliver¤samtidigt målt kolesteroltal, mængden af fedt i leveren og i musklerne og deres følsomhed over for insulin, som er et vigtigt mål for risikoen for at udvikle type-2 sukkersyge. I alt bliver resveratrol testet på 80 forsøgspersoner. Der mangler endnu 20, så det er endnu for tidligt at anbefale resveratrol til hjertet. I det nye nummer af Hjerteforeningens medlemsblad Hjertenyt, kan du læse mere om resveratrol og rødvin. Hjerteforeningen

Halvdelen af danskerne surfer på mobilen. Fra 2008 til 2012 er andelen af mobiltelefonejere, der bruger telefonen til at gå på internettet, steget fra 9 til 54 pct., 73 pct. af danskerne har handlet på internettet i 2012. Danskerne e-handler primært hos danske forhandlere.

MEALS, som siden 1998 har været et online-magasin, har også i 2012 mærket markant fremgang i antallet af daglige besøg på vor hjemmeside www.meals.dk  MEALS

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?