Men nye unge landmænd kan have en god fremtid i erhvervet
Hvor længe tør jeg vente?
Spørgsmålet må mange unge med lyst til at få foden under egen landbrugsbedrift stille sig selv. Der er mange bedrifter til salg, og de er billige, og i mange tilfælde lige klar at gå til.
Ofte er det bedrifter i god/fin stand, hvor selv en ny hvidtekost ikke behøver at blive anskaffet, fordi mange landmænd lånte los i friværdien, som år for år steg og steg. Der blev investeret i forbedringer af bygninger, stalde, maskiner, udstyr og privat forbruget led heller ingen nød.
Det kørte som smurt uanfægtet af, at en del mørkere skyer kunne ses allerede et års tid før, finanskrisen i slutningen af 2008 satte sig igennem.
Efter en årrække fra 2000 til 2006 var der gode og nogenlunde gode overskud i landbrugets driftsresultater, men i 2007 var der nærmest ingen overskud og i 2008 var der direkte underskud.
Landbrugets gæld var på bare 9 år steget fra ca. 170 til 350 milliarder kroner. Det kunne kun lade sig gøre på grund af den store vækst i friværdien.
Finanssektoren havde i de foregående år givet milliarder af kroner i lån og sandelig også til landmænd, som i årevis ikke kunne tjene penge, men kun holdt det hele kørende ved at belåne friværdien specielt i landbrugsjorden. I dag er jordpriserne faldet til 25-35 procent af, hvad den måske var på belåningstidspunktet.
Långiverne har i dag meget svært ved at få deres penge i hus. De er derfor mere end åbne for forhandling, når blot de ser skyggen af en køber med sund økonomi.
Skal de nye unge landmænd så investere i svinebrug eller i jordbrug?
Der er ikke mange, der for tiden investerer i svinebrug.
I øjeblikket er rentabiliteten i alle kendte svineproducerende lande ret negativ.
Brasilien og Storbritannien er omkring nul.
- Frankrig, Danmark, Holland, Spanien og Tyskland (EU-lande) har stor negativ rentabilitet.
¤
