Der er dog usikkerhed om, hvornår det i givet fald kan ske

Efter årtiers kamp fra mødebranchen om at få ændret den begrænsede fradragsret for hotelmoms ser budskabet ud til at kunne blive en realitet. På grund af landets økonomiske situation er der en del tvivl om, hvornår det i givet fald vil kunne ske.

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance siger ja til fuld momsafløftning mod de kun 25 procent virksomheder kan trække fra i dag. Men også Socialdemokraterne er åbne over for at ændre rammevilkårene, mens Radikale Venstre forstår problematikken, men prioriterer andre emner højere. SF afviser det blankt.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen afviser dog at ændre på de nuværende regler. Han påpeger, at regeringen har stort fokus på at sikre gode rammer for hele det danske erhvervsliv, og ikke kun for enkelte brancher.

Han er naturligvis klar over, at særligt fradragsbegrænsningen vedrørende hotelydelser isoleret set betyder, at danske hoteller og konferencesteder kan risikere at miste omsætning, i og med at en del af vores konkurrerende nabolande har valgt at sænke momsen eller give fuldt fradrag.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?