Artikler 7.6.2010: Rabatkuponer vil blive et hit | Du skal lære at spise fisk rå | Kostrådene holder fortsat | 3 ud af 10 ejerboliger på tvangsauktion sælges ved 1. auktion
Rabatkuponer vil blive et hit.
Indtil videre ser det ud til, at erhvervslivet er uenige om rabatkuponer. Dagligvarebutikker under Coop og Dansk Supermarked begræder de lovlige rabatkuponer, men det vil sikkert hurtigt ændre sig. Derimod jubler industrien og fx hotel- og restaurationsbranchen over at få gang i de for forbrugerne så populære kuponer.
Kuponerne vil give mange butikstyper mulighed for at få nye kunder og styrke kundeloyaliteten. For forbrugerne vil kuponer være et incitament til øget konkurrence og lavere priser, som¤kan komme forbrugerne til gode. Kuponerne vil sandsynligvis få anvendelse i en udstrækning, man vist ikke forestiller sig.
- Det er måske lidt mærkeligt, at Coop er imod kuponrabat. Netop denne kæde har i mange år givet deres medlemmer rabat på deres indkøb (dividende). MEALS.
Du skal lære at spise fisken rå.
Nu vil fiskehandleren lære sine kunder at spise fisken rå. Dét er budskabet fra foreningen af Danmarks Fiskehandlere. Der laves japansk sushi i det meste af verden og efterhånden også i danskernes private køkken, og ifølge formanden for fiskehandlerne er det især de unge, som man vil i kontakt med. MEALS.
Kostrådene holder fortsat
De officielle danske kostråd er baseret på veldokumenteret viden, som løbende bliver justeret, når der er et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for det, og det kræver mere end blot et par nye videnskabelige artikler. Hvis de nuværende kostråd bliver fulgt, sikrer de således fortsat et generelt godt helbred og nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme for raske mennesker.
Den seneste ernæringsdebat i flere danske medier har drejet sig om, hvorvidt kostrådene har gjort mere skade end gavn. Eksempelvis fremgik det i dagbladet Politiken søndag den 30. maj 2010, at "brødet er farligere end osten". Der blev henvist til en række nyere videnskabelige undersøgelser, som ligger til grund for en påstand om, at mættet fedt er sundere end hidtil antaget, og at kulhydraterne alligevel er mere usunde.
Men en enkelt eller et par enkelte videnskabelige artikler, der bygger på observerende undersøgelser, kan ikke give tilstrækkelig vægt til at ændre de eksisterende kostråd om at spise kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag og at spise mindre fedt. Det er de nye resultater alene for usikre til at ændre på.
Det videnskabelige grundlag for kostrådene ligger i de nordiske næringsstofanbefalinger og fageksperters systematiske gennemgang af den samlede videnskabelige dokumentation om sammenhæng mellem næringsstoffer og sundhed. De nordiske næringsstofanbefalinger bliver revideret hvert 8. år, og de danske kostråd justeres, efterhånden som den samlede videnskabelige dokumentation er vokset tilstrækkelig.
De nuværende kostråd blev udarbejdet i 2005 i et samarbejde mellem det daværende Motions- og Ernæringsråd (nu nedlagt) og Danmarks Fødevareforskning (nu DTU Fødevareinstituttet). Den seneste ændring skete i 2008, hvor Fødevarestyrelsen på baggrund af rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet justerede kostrådene, så rådet om at spise mere fuldkorn blev indføjet. Kostrådene holder således fortsat.
Bliver de fulgt, sikrer de et generelt godt helbred og nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme for raske mennesker. Det gælder også kostrådenes anbefaling om at spise fuldkornsprodukter frem for hvidt brød, at skære ned på det mættede fedt fra kødprodukter og mejeriprodukter og at spise bløde plantemargariner og planteolier frem for hårde fedtstoffer.
- Det er forståeligt, at den almindelige dansker bliver forvirret, når nye undersøgelser bliver præsenteret i medierne som endegyldige sandheder om, hvad der er skidt, og hvad der er godt at spise. Det er specielt uheldigt, når det bliver til en diskussion af kostrådene, når sagen er, at kostrådene netop er et redskab til sunde kostvaner, hvis de bliver fulgt. DTU Fødevareinstituttet.
Der blev sat 1838 ejerboliger på tvangsauktion i årets første fem måneder. Det fremgår af de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som også viser, at der i maj blev bekendtgjort 406 tvangsauktioner af ejerboliger. 3 ud af 10 ejerboliger på tvangsauktion blev i 2009 solgt på 1. auktion, mens resten af boligerne krævede afholdelse af to auktioner for at blive afhændet. Andelen af ejerboliger solgt på 1. auktion er faldet de sidste par år. I 2007 blev godt og vel 6 ud af 10 ejerboliger solgt på 1. auktion, mens det i 2008 var knap halvdelen.
Det kræver i dag ofte flere auktioner at få solgt en ejendom på tvangsauktion. Det kommer af det generelle pres på boligmarkedet gennem de seneste år, der betyder, at budene på auktionerne ofte er for lave set i forhold til gælden i boligen. Det hænder også, at der slet ikke gives nogen bud på auktionerne.
I de situationer har låntagere og de, der har rettighed over boligen, mulighed for at forlange en ny tvangsauktion. Den mulighed udnyttes altså i høj grad. Realkreditrådet.
