EU vil alligevel ikke tillade kødklister.

Europaparlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har netop besluttet at sætte sig imod, at EU skal tillade enzymet thrombin, der bruges til at lime restkød sammen med nyt kød.

Hvis det samlede Europaparlament bakker op om udvalgets indstilling, vil kødklister være fortid i europæiske fødevarer.

EU's fødevareministre havde ellers givet tilladelse til at bruge enzymet. Den¤tidligere¤danske fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) argumenterede dog imod denne beslutning.

Diskussionen af det omstridte kødklister tog fart i starten af året, da EU's fødevareminstre skulle tage stilling til et forslag fra EU-kommissionen om at tillade thrombin. MEALS.

 

Noma kåret som verdens bedste Restaurant

Noma på Christianshavn blev sent i aftes kåret til verdens bedste af det engelske madblad Restaurant Magazine. I fjor blev Noma nummer tre.

Noma er den eneste danske restaurant, der er med på den anerkendte liste, og den eneste restaurant, der har to af de eftertragtede Michelinstjerner.

- Nomas succes er med til at løfte hele det gastronomiske niveau i Danmark og skabe interesse for dansk og nordisk mad, mener kokken Claus Meyer, der er medejer af Noma. MEALS. .


Ny turismetænketank vil samle branchen

En ny tænketank for turisme, der netop har slået dørene op, regner med at have finansieringen på plads i løbet af kort tid. Tænketank hedder Tourism Intelligence Institute (TII) og har til formål at samle den danske turismeindustri til en fælles dialog og skabe ny viden om turismefremmende tiltag.

TII's nyudnævnte salgsdirektør, Peer Kjær, oplyser, at tænketanken indtil videre har opbakning fra omkring 100 personer fra turisterhvervene, der har meldt sig klar til jævnligt at deltage i workshops, seminarer og debatter. Berlingske Business.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?