Danskerne vil holde ferie i Danmark

April-spørgsmålet på www.meals.dk er ikke slut endnu, men meget tyder på, at danskerne, i en grad som ikke er set i en længere årrække, foretrækker at holde deres ferie i Danmark. Lige nu er tallene 59% for¤ferie i Danmark, 18% for ferie i udlandet og 23% for både ferie herhjemme og i udlandet. Man må håbe på, at vi får godt sommervejr, hvor man kan nyde sol og strand.

Holder disse foreløbige tal stik, så kan danske kroer, hoteller, sommerhusudlejere, campingpladser, forlystelser se frem til en økonomisk god sæson.


Carlsberg må tilføje nye produkter i Rusland

Carlsbergs russiske ølkoncern, Baltika, vil til at satse på andet end øl, og derfor lancerer bryggeriet en kildevand i en del af Rusland. Bliver dette tiltag en succes, skal det udbredes til hele landet.

Finanskrisen og ikke mindst den øgede regulering af ølsalget, har tvunget Carlsberg, Europas største ølmærke, til i Rusland at søge nyt. MEALS.

Apple-stifter solgte sin del af firmaet

Apples tredje stifter solgte i 1976 sine 10 procent af virksomheden for 800 dollars. Ronald Wayne beskrives ofte som Apple Computers "tredje stifter", og han fortæller nu i en alder af knap 76 år, at han ikke fortryder at have solgt sin part i virksomheden.

Ron Wayne arbejdede side om side med Steve Jobs og Steve Wozniak og fik en andel af Apple på 10 procent, som han dog hurtigt solgte tilbage i 1976 for kun 800 dollars, omkring 4.500 kroner i dagens kurs. Den andel ville ifølge en artikel i News Of The World i dag sandsynligvis være 75,2 milliarder kroner værd. Computerworld.


Daimler Trucks fortsat markedsleder 

På verdensplan blev der i 2009 solgt 259.328 lastbiler fra Daimler Trucks. Det var 45 procent færre end året før. Alligevel lykkedes det den tyske producent at bevare sin position som verdens største producent af lastbiler. Trods massive besparelser blev niveauet for forskning i nye miljørigtige teknologier fastholdt på 2008-niveau. Mercedes-Benz Danmark, som er en del af Daimler koncernen, ser med optimisme på det kommende år. MEALS. 

Läntmännen Unibake i japansk samarbejde

Det internationale bageri koncern med hovedsæde i Horsens indleder et strategisk samarbejde med en japanske fødevaregigant. Derved opgiver man sin hidtidige enegang om det asiatiske marked. Det er i sig selv et vanskeligt marked, hvor brød ikke indgår som en fast del i dagens måltider. MEALS.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?