En madpakke smurt af mor eller far er altid noget helt specielt

Madpakken er den enkleste og mest geniale form for udtænkt fastfood nogensinde. Vi lever i en højteknologisk tid, også når det drejer sig om fødevarer. Specielt i udviklingen af frokostmad er der udvist stor fantasi, men man skal passe på ikke i flæng at bruge ordene sund mad? For hvad er sund mad, er det ligesom at tale om god kunst? Følsomme ord - men vel i realiteten uden præcision.

I Danmark har vi i generationer produceret nogle af de ypperste fødevarer, men det er for tiden gået lidt i glemmebogen - men heldigvis ikke i glemslen. Når man ønsker at etablere institutionsmad, skal man passe på, at den ikke bliver for grøn (mager)! Det er ganske vist hypermoderne med frugt og grønt, og det kan i visse situationer være rigtigt, men kun hvis denne type fødevare er tilbehør og ikke gøres til selve maden.

Børn skal have tilstrækkeligt med kalorier og ikke mindst til frokost. Ved frokosttid er der siden morgenmaden gået nogle timer, og børnene begynder at mangle ny energi. Så er det ikke nok med frugt og grønt og andre sunde kalorielette madtyper. De skal først og fremmest have kalorier, for dagen, de har foran sig inden aftensmaden, er lang.

Mange steder serverer man i den bedste hensigt alt for grønt, for det har eksperterne fortalt dem, men det kan være (er) hamrende forkert. Børnene skal nemlig først og fremmest have frokostklemmer og en kvart sød. Om de så ved dette måltid indtager nogle kalorier for meget spiller normalt ingen rolle. Det¤regulerer sig selv, især gennem deres opnåede mulighed for at kunne gennemføre fysisk udfoldelse.

Madpakken er et komplet, kompakt madsystem, der er lige til at spise. Systemet kræver et minimum af forarbejde, og resultatet kan indtages hvor som helst, når som helst og uden andre redskaber end fingrene.

Med den gradvise udvikling af en egentlig fødevareindustri - altså forarbejdning af landbrugsprodukter -¤i slutningen af forrige århundrede, opstod der nye former for pålæg, og selve ordet pålæg dukkede først op på det tidspunkt. Med opfindelsen og udbredelsen af kødhakkemaskinen blev farsspiser almindelig pålæg: frikadeller, hakkebøf men først og fremmest madpakkens piéce de résistance, leverpostejen. Fra l870'erne og frem var det ligefrem moderigtigt at spise leverpostej.

Fra begyndelsen af det 20. århundrede kunne man på vej til arbejdet eller i frokostpausen trække madpakker fra automater, og der opstod smørrebrødsforretninger, der havde langt den største indtjening på salget af frokostpakker. I løbet af l920'erne dukkede smørrebrødsvogne op overalt i bybilledet. Her stod en mand i hvid kittel og trak madpakker af forskellig størrelse og pris ud af skuffer i en lille vogn. Den største forretning havde viktualiehandler Thingvad, København. Karakteristisk nok kaldte han sin virksomhed: Kjøbenhavns Smørrebrøds Fabrik.

Da kvinderne i 1950'erne trådte ud på arbejdsmarkedet i stort tal, var madpakken med de uundværlige klemmer blevet Danmarks Nationale Frokostret.

På trods af ny fødevareteknologi og importerede retter og vaner har madpakken trods alt holdt sig som danskernes foretrukne frokostspise. I en tid med en rig variation af spisemuligheder holder madpakken dog stand, og over for fancy food kan den konkurrere på smag, pris og fremstillingstid.

- Og så er den så dansk som næsten intet andet.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?