Tilfredse medarbejdere er gode ambassadører for virksomheden

Manglende information om krisens betydning for deres arbejdsplads gør de ansatte utrygge, viser en undersøgelse fra Kommunikationsgruppen as. Medarbejderne vil helst orienteres af ledelsen på et medarbejdermøde og ikke bare via mail.

Det fremgår af en ny omfattende undersøgelse, som det københavnske PR-bureau Kommunikationsgruppen as har foretaget i samarbejde med analysebureauet Zapera blandt over 1.000 ansatte i private virksomheder med over 50 ansatte.

Hele 49 procent af de adspurgte svarer, at manglende information om krisens betydning for deres arbejdsplads gør dem utrygge i forhold til deres arbejdssituation, mens kun 16 procent mener, at intet nyt må være godt nyt.

Utrygheden er så udbredt, at hver sjette deltager i undersøgelsen siger, at manglende information i høj grad eller ligefrem i meget høj grad får dem til at overveje at skifte arbejdsplads. Det bør naturligvis mane til eftertanke på ledelsesgangene, at så mange medarbejdere føler sig utrygge. Det er vigtigt, at ledelsen er opmærksom på betydningen af en god kommunikation i forhold til de ansatte.

Mange virksomheder tænker muligvis, at der ikke er behov for information, fordi krisen ikke vil have den store effekt på netop deres virksomhed. Men dette synspunkt er forkert, for undersøgelse viser, at hele 95 procent mener, at det er lige så vigtigt at blive orienteret, når det går godt med virksomheden, som når det går mindre godt eller ligefrem dårligt. Kun 4 procent svarer, at det er vigtigst, når det går dårligt. Det understreger, at mange virksomhedsledere har behov for at gennemgå hele deres interne kommunikation og spørge sig selv, om de gør det godt nok.

Det er da heller ikke ligegyldigt, hvordan man som ledelse informerer sine medarbejdere. Ser man på de ansatte, der rent faktisk er blevet orienteret, så svarer hele 36 procent, at det er foregået via mail og lignende. Men det er ikke godt nok, og når man spørger til, hvordan man som ansat helst vil informeres om krisens betydning, så foretrækker 50 procent, at ledelsen gør det direkte på et medarbejdermøde. Kun 14 procent ser helst, at det sker via mail.

God intern kommunikation handler ikke kun om at informere medarbejderne om den aktuelle situation. Det er i høj grad også en god investering i virksomhedens brand. ¤Således svarer hele 73 procent af de ansatte, at det har stor betydning for virksomhedens generelle image, at den er god til at informere medarbejderne om virksomhedens situation. Kun 5 procent mener, at det ingen betydning har.

En god intern kommunikation smitter af over hele linjen. Tilfredse medarbejdere er de bedste ambassadører for virksomheden. Derfor er god information i krisetider også en investering i fremtiden, når virksomhederne på et tidspunkt igen begynder at slås om arbejdskraften.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?