(12.12.2007) Søvind Mejeri klarer hårde krav fra udlandet. Søvind Mejeri arbejder med kvalitetscertificeringer. NOP til USA er i hus, mens BRC til England er på trapperne. Certifikater og dokumentation for kvaliteten er nødvendige for at få lov til at eksportere økologiske oste til udlandet. Amerikanerne og briterne stiller store krav til deres mad. Når det lille, økologiske Søvind Mejeri sender gedefeta over Atlanten til USA, er det danske Ø-mærke ikke godt nok. Mejeriet skal leve op til regelsættet National Organic Program (NOP) for at være på det amerikanske marked.
"Det betyder, at vi skal dokumentere, at vi har et lukket kredsløb fra jord til bord. Produktionen af oste til USA, skal være adskilt fra den øvrige produktion på mejeriet. Også vores leverandør af gedemælk, Stenalt Gods, skal være NOP-certificeret, ligesom foderet skal være NOP-godkendt. Kravene svarer cirka til de danske økologi-krav, det hele skal bare dokumenteres i meget højere grad," fortæller adm. direktør for Søvind Mejeri Tom Soling.
Briterne er imidlertid vanskeligere at stille tilfredse. Den britiske detailhandel har opfundet British Retail Consortium (BRC), en certificering der kræver, at alle procedurer skal være nedskrevne, og at alle afvigelser skal dokumenteres. "Hver eneste bevægelse skal være gennemtænkt og dokumenteret. Vi skal registrere tidspunkt og formål med alle besøg. Der er krav til omklædningsprocedurerne. Og håndværkere skal enten bruge vores godkendte værktøj eller rengøre deres eget i klor," siger Tom Soling.
Blandt de mere kuriøse krav er, at en metaldetektor skal dokumentere, at der ikke er metal i ostene. Desuden skal mejeriets insektfangere tømmes en gang om ugen, og antallet af insekter skal rapporteres. "Vi har besluttet ikke at skelne mellem myg, fluer, bier og hvepse, men bare tælle det totale antal af insekter," udtaler Tom Soling. Han er ikke i tvivl om, at indsatsen for at opnå certificeringerne er besværet værd, selvom kvalitetscertifikater kræver en del omkostninger for en lille virksomhed. Storbritannien er nemlig Søvind Mejeris største eksportmarked, og BRC-certificeringen er et ufravigeligt krav, når virksomheden skal levere til supermarkedskædernes 'private labels'.
Mejeriet leverer til eksportmarkeder i ni lande. I øjeblikket går 40 pct. af Søvind Mejeris produktion til eksport, men Tom Solings mål er at nå 70 pct. inden for en kortere årrække. MEALS.
--------------------------------
(11.12.2007) Tidlig tilståelse hjalp Arla fri af kartelbøde. Arla slipper for straf i den kartelsag, som de engelske konkurrencemyndigheder har kørt mod en række mejerier og supermarkedskæder. "Arla var de eneste, der kom til os og lagde kortene på bordet, og derfor slipper de nu¤for straf", siger talskvinde Corinne Gladstone fra Office of Fair Trading (OFT).
Dette sker på trods af Arlas centrale rolle i sagen, der angiveligt ville have medført en bøde på omkring¤ 500 millioner kroner, baseret på den øgede omsætning i perioden.
- Forbrydelse betaler sig altså, hvis man husker at sladre i tide. Landbrugsraadet.
--------------------------
(11.12.2008) Landmænd er sponsorer for de danske forbrugere. Svineproducenterne mister penge på hvert kilo svinekød, de sælger. Landmand Søren Hansen fra Thy venter en hård periode for ham og de andre danske svineproducenter og siger til Landbrugsrådets nyhedsbrev: "faktisk er vi nu nærmest blevet sponsorer for en pæn del af danskernes flæskestege og medister til julen. Det koster os fire-fem kr. i tab pr. kilo svinekød, som vi leverer til slagteriet. Det er uholdbart. Prisen skal op, så tingene kommer til at hænge sammen." Forklaringen på den anspændte situation er, at omkostningerne til foder er steget kraftigt i år som konsekvens af kornprisernes himmelflugt.
- Denne situation har MEALS for adskillige måneder siden forudset¤ i flere artikler og derfor¤tilrådet til størst mulig overensstemmelse mellem produktion & efterspørgsel.
Der skulle dog være lys forude, for ifølge en udtalelse fra Landbrugsrådet for kort tid siden forventes det, at svinekød omkring april 2008 vil stige med ca. 20 procent. MEALS.
--------------------------------------
(10.12.2007) Nyt kongrescenter i København. Arp-Hansen Hotel Group vil opføre et nyt kongrescenter med plads til 4.000 gæster i det centrale København. En afgørende investering i byens fremtid, der kan bringe København tilbage på listen over verdens ti mest benyttede kongresbyer, lyder det¤fra Wonderful Copenhagen. I 2010 kan Arp-Hansen Hotel Group slå dørene op til Copenhagen Downtown Congress Center - et nyt kongrescenter med plads til 4.000 mennesker på Kalvebod Brygge.
Centret, der også får Skandinaviens største hotelkompleks med tre hoteller og 1.300 værelser, bliver et supplement til Bella Center og styrker byens position i den markant skærpede konkurrence om de lukrative internationale konferencer og kongresser. Det nye kongrescenter, der bliver tegnet af arkitekt Kim Utzon, får stor betydning for København, både i markedsføringen og på bundlinjen. Ifølge udregninger fra Wonderful Copenhagen vil Copenhagen Downtown Congress Center i løbet af få år kunne generere en omsætning på godt 450 mio. kroner til samfundet.
- Indtil sidste år var København topscorer på listen over verdens mest benyttede kongresbyer, og havde været det i ti år. Men i 2006 blev det kun til en 16.¤plads. VisitDenmark.
---------------------------
(8.12.2007) Danskerne er vilde med danske kyllinger. Dansk kylling er igen blevet en af de foretrukne frokost- og middagsretter i de danske husholdninger, og kyllingeproducenterne glæder sig naturligvis over, at salget til hjemmemarkedet i årets første måneder er steget med 20 procent. Der sælges for øjeblikket 5500-6000 ton dansk kylling om måneden til de danske butikker, mens der importeres godt 3000 ton, først og fremmest fra Tyskland og Sverige. MEALS.
-------------------------------
(7.12.2007) Erhvervs-skoleelever undervises for lidt. Cirka seks ud af ti elever på landets erhvervsskoler får alt for lidt undervisning, fremgår det af en ny undersøgelse, som Dansk Industri har foretaget. På trods af, at de i alt 110.000 elever skal modtage undervisning og andre indlæringstiltag, der svarer til en arbejdsuge på 37 timer, oplever mellem 55 og 60 pct. af eleverne en skoleuge på under 30 timer.
Samtidig oplyser over halvdelen af eleverne, at de i løbet af en uge har lærerfri undervisning. Ifølge undersøgelsen skyldes den manglende undervisning blandt andet, at der er blevet væsentligt flere elever pr. lærer. Alene på tekniske skoler er der på ti år blevet 13 procent flere elever pr. lærer. Samtidig er antallet af administrative opgaver eksploderet på både tekniske skoler og handelsskoler.
Sekretariatschef i Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Jørn Ibsen, bekræfter, at nogle erhvervsskoler har skåret ned på undervisningen af økonomiske årsager. Men han afviser kategorisk, at mellem 55 og 60 procent af eleverne har et skoleforløb på under 30 timer om ugen. Business.
--------------------------------
(7.12.2007) Kantinemoms-ændring koster 500 mio. En regning på 500 mio. kr. det er, hvad Skatteministeriet nu sender til landets kantiner, efter nye beregninger fra ministeriet viser, at omlægningen af kantinemoms vil betyde en meromkostning på 500 mio. kr. til kantinerne - og ikke kun 200 mio. som først antaget.
Hos Dansk Erhverv (DE) undrer man sig ikke over den højere regning. Erhvervsorganisationen har allerede tidligere kritiseret det nye lovforslag - og ikke mindst beregningerne af de øgede omkostninger.
- Forslaget får langt større økonomiske følger for kantineordninger end først antaget af ministeriet. Medarbejderne vil komme til at betale mere og derfor kræve billigere ordninger, der vil gå ud over råvarekvaliteten, siger chefkonsulent Christian Sestoft, DE. Børsen.
------------------------------
(6.12.2007) En række udbrydere har fået kolde fødder. De 189 mælkeproducenter, der forlod Arla for at få en højere afregning på det tyske spotmarked, er nu blevet mere end usikre på fremtidens priser. Det skyldes, at der er opstået stor usikkerhed blandt udbryderne på grund af de seneste ugers faldende priser på spotmarkedet.
- Flere har igen ønsket større sikkerhed i forhold til afregning og leverancer. Så for at imødegå spotmarkedets usikkerhed har vi alligevel ønsket at afsætte mere af vores mælk på faste kontrakter, forklarer medstifter af Danish Dairy Gerrit van der Meer.
Ifølge Arlas vedtægter udløber udbrydernes fortrydelsesret l. januar 2008, så de udbrydere som endnu ikke har fortrudt, skal tage deres tilbagetog til Arla op til hurtig overvejelse. MEALS.
---------------------------------
(5.12.2007) Politikerne har skubbet mange efterlønnere ud på planken. Man hører tit om efterlønnens gode sider, men desværre næsten aldrig et ord om, at den tidlige tilbagetrækning fra arbejdslivet i mange tilfælde sætter skub i dårlig trivsel og sygdom blandt andet¤forårsaget af tiltagende overvægt.
I snart mange år har flere og flere danskere lært at passe på kalorierne, men¤store grupper af efterlønnere har fået det mere end svært, fordi efterlønsordningen faktisk er ude af trit med den udprægede større fysiske og helbredsmæssige tilstand, de ældre medarbejdere¤har. Skulle man deraf følge logikken, og oftest er logik bedre end populisme, burde arbejdsalderen - ikke mindst for sundheden og trivslens skyld - sættes op i stedet for ned.
For lange ophold i lænestolen og ved spisebordet kan desværre i alt for mange tilfælde tydeligt ses på vore efterlønnere. De står op til morgenkaffe, formiddagskaffe, frokost, sover til middag, eftermiddagskaffe, aftensmad, aftenkaffe - til kaffe meget ofte brød eller kage, i timevis i lænestolen foran fjernsynet, og motion bliver der ikke meget (noget) af, og så er den dag gået, og på samme måde går den ene dag efter den anden. De forbrænder for lidt i forhold til, hvad de spiser og drikker, og kilo efter kilo sætter sig. Tilmed dødkeder de sig ved den ellers så roste uvirksomme tilværelse.
Efter et stykke tid og hurtigere end de havde regnet med erkender mange af disse unge efterlønnere, at de savner arbejdspladsen, hvor de fik dækket en stor del af deres sociale netværk.¤Deres nye livsmønster gjorde dem på sin vis mere trætte, end da de knoklede på deres arbejdsplads.MEALS.
-------------------------------
(4.12.2007) Gør julen grønnere - spis vegetarisk. Julen er traditionelt højtid for kødspisning. Der spises gæs, ænder og flæskesteg i massevis til julemiddage over hele landet, og julefrokosterne bugner med juleskinke, sild og andre former for kød. Alt sammen paradoksalt nok noget, der bidrager væsentligt til verdens miljøproblemer og dermed gør julen mindre grøn.
I 2006 advarede FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, om at verdens store kødproduktion er en af de primære årsager til den globale opvarmning og at den animalske produktion bidrager mere til drivhuseffekten end hele verdens samlede transportsektor! (Se FAOs artikel og rapport her). Incitamentet til at skære ned på verdens kødproduktion har aldrig været større, og den enkelte dansker kan hjælpe med at gøre lige præcis dette ved at spise vegetarisk - også i julen.
Bl.a. derfor opfordrer Dansk Vegetarforening i årets julekampagne alle danskere til en kødløs jul under sloganet "Hold grøn jul - spis vegetarisk!". Målet med kampagnen er, at få danskerne til at tænke nærmere over de uheldige konsekvenser af den traditionelle danske julemad og samtidig henlede opmærksomheden på de spændende alternativer, som en vegetarisk jul kan byde på. Til kampagnen har foreningen udarbejdet et par opslag, der f.eks. påpeger, at julemanden er vegetar (se opslaget her), og på foreningens hjemmeside kan findes forslag til vegetarisk julemenuer til både julefrokosten og selve juleaften.
Endvidere afholder foreningen et gratis julearrangement i København i forbindelse med sin 111 års fødselsdag tirsdag den 11. december (se mere om arrangementet her).
For yderligere oplysninger, aftaler om interviews eller svar på spørgsmål, kontakt Dansk Vegetarforening på tlf. 70 22 40 01 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
- Endvidere findes flere oplysninger om DVF på www.vegetarforening.dk. Dansk Vegetarforening.
-------------------------------------------
(3.12.2007) Ingen bompenge i København. De butikshandlende i København må juble, for der bliver ikke noget med at skulle betale for at trille forbi en bom og smide penge i en maskine, når du skal have bilen med ind i byen. I hvert fald ikke hvis det står til den nye transportminister Carina Christensen (K).
Hun afviser at indføre bompenge under denne regering i København. Både Københavns Kommune og Dansk Industri foreslår ellers, at bilister skal et smut forbi lommen, inden de kan trille ind i byen. Forslagene kræver dog, at regeringen siger god for de såkaldte trængselsafgifter, og den ide får altså nedadvendte mundvige fra transportministeren. MEALS.
-----------------------------------
(3.12.2007) Inco Danmark A.m.b.a. fortsætter fremgang og investerer i fremtiden. Fødevaregrossisten inco Danmark A.m.b.a. realiserede i regnskabsåret 2006/07 en omsætning på 1,7 mia. kr., hvilket er en fremgang på 11%, og et resultat før skat på 35,1 mio. kr., imod et tilsvarende resultat året før på 32,0 mio. kr.
Adm. direktør Ole Bang Nielsen siger i en kommentar til regnskabet: "Vi har været i stand til at fortsætte de senere års meget positive udvikling i både omsætning og resultat, selvom vi sideløbende hermed har brugt mange kræfter og mange penge på betydelige investeringer og projekter, som først vil give afkast i de kommende år. På den baggrund anser vi resultatet som meget tilfredsstillende".
Inco Danmark´s kundebase spænder meget vidt og omfatter dels foodservice-virksomheder i den bredeste forstand, men også slagtere og bagere. I alle segmenter oplever inco Danmark fremgang, og det tolkes både som, at markedet for disse typer af virksomheder generelt vokser i disse år, men også at inco Danmark er i stand til at vinde markedsandele.
Om fremtiden siger adm. direktør Ole Bang Nielsen: "På baggrund af de seneste års resultater har vi set os i stand til at starte en udviklingsproces, der over en kortere årrække skal fremtidssikre koncernens vækstmuligheder. Første skridt hertil er allerede taget med åbningen af vores nye 7000 m2 store Cash & Carry - varehus i Århus i oktober måned. Yderligere tiltag følger indenfor de kommende 12 - 24 måneder, uden at vi p.t. ønsker at afsløre for meget herom. Med de tanker og konkrete planer, der nu ligger, vil vi i løbet af de kommende 2-3 år for alvor blive i stand til at markere os, som en af de absolut dominerende spillere i markedet". MEALS.
--------------------------------
(30.11.2007) Smørrebrødsdronning fylder 70 år. Danmarks ukronede smørrebrødsdronning, Ida Davidsen, fylder 70 år i morgen, lørdag den 1. december. Hun startede med at hjælpe til i branchen allerede som barn - og hun er stadig aktiv. Ida Davidsen har en smørrebrødsseddel så lang, at den er havnet i Guinness Rekordbog.
Historien om familien Davidsens fornemmelse for smørrebrød starter helt tilbage i 1888, hvor vinhandler Oskar Davidsen åbnede en vinstue i København. Ida Davidsen åbnede sin egen restaurant i 1978 i Store Kongensgade i København, hvor den også ligger i dag. Ritzau.
---------------------------------
(29.11.2007) Danske gartnerier forsvinder styk for styk. De høje energiomkostninger i de sidste 20-25 år har medført, at omkring halvdelen af gartnerierne er forsvundet. En nylig gennemført opgørelse fra Fødevareøkonomisk Institut viser, at danske gartnerier, trods ihærdige & seriøse forsøg på at finde energibesparelser i alle ender og kanter, alligevel kun endte med et overskud på¤171.000 kroner før skat i 2006, og det var 41.000 kroner mindre end året før.
Nogle har dog meget flotte regnskaber, som fx gartneriet PKM lidt nord for Odense der bruger ca. fem procent af omsætningen på produktudvikling. Det hjælper ikke først at gå i gang med at produktudvikle, når det er ved at gå galt, for det tager op til fem år at udvikle et nyt produkt, og derfor skal man gå i gang med denne vigtige fase i god tid, mens man er inde i en positiv udvikling. MEALS
---------------------------
(28.11.2007) Smagen er bøf. Skønt de fleste danskere sætter størst pris på fedtmarmoreret kød, er det den billige bøf uden fedtkant, de vælger. Kobe-kødet, der er marmoreret kød, har dog gjort sit indtog¤og med stor succes. Men hvorfor det er blevet så populært, har bl.a. Hanne Castenskiold, seniorkonsulent i Danish Meat Association¤(DMA) en forklaring på. "Alle bedømmer kødkvalitet ud fra mørhed, saftighed og smag. Mennesket er født med præferencer for det fede og det søde, så selvfølgelig synes vi at Kobe-kødet, som har alle disse egenskaber, er et dejligt stykke kød". Prisen på Kobekødet ligger lige under 2000 kroner kiloet. Landbrugsraadet.
---------------------------------
(28.11.2007) Smitstoffer i økologisk frugt og grønt skal undersøges. Frugt og grønt har i de seneste år forvoldt mange sygdomsudbrud, ikke kun herhjemme men også internationalt. Selvom de involverede produkter, i de danske tilfælde, ikke har været økologiske, mener forskere at risikoen for, at økologiske grøntsager kan blive forurenet med smitsomme sygdomme, er større end med grøntsager, der traditionelt er produceret med kunstgødning. Det står stadig hen i det uvisse, hvor meget frugt og grønt der er blevet forurenet, og hvor mange sygdomstilfælde de er årsag til. Landbrugsraadet.
------------------------------
