Klik på artiklen og se hele oversigten

(26.9.2007) Skuffende Tivoli-besøgstal i  2007 skal i fremtiden modvirkes af flere helårs-forretninger i den gamle have. Der arbejder i Tivoli med noget, vi kalder fra sæson- til helårsvirksomhed, og det handler ikke kun om at have mere åbent. Det handler også om at have flere aktiviteter året rundt, siger kommunikationschef i Tivoli, Stine Lolk.
Antallet af besøgende i Tivoli faldt i sommersæsonen i år med 8 pct. til 2,9 mio. besøgende sammenlignet med 3,2 mio. besøgende i sommersæsonen 2006. Det oplyste Tivoli tirsdag. Noget af det, der er med til at gøre forretningen mindre vejrfølsom, er koncerter og andre arrangementer, forklarer kommunikationschefen.

- Selv om vejret har været dårligt, så har der været mange på restauranterne, der har haft en rigtigt god sæson. Det er fordi, vi har haft et omfattende program i Koncertsalen og Glassalen. Når vi har solgt 2-3000 billetter til de sale, er der et flow i haven, siger Stine Lolk. Tivoli.

-----------------------------------------

(26.9.2007) LURPAK STØRST I ENGLAND. Brandet "Lurpak" er netop blevet kåret til Storbritanniens mest værdifulde brand i smørkategorien. Brandet vurderes til at være 1,9 mia. kroner værd. Margarinemærket, Flora, har i de sidste tyve år siddet tungt på førstepladsen, men er nu overgået af Lurpak. "Selv om mærket er 100 år gammelt, investerer vi løbende i nye varianter. Det er derfor nye forbrugere tager mærket til sig, og eksisterende forbrugere er så loyale," mener David Blackshaw, som er ansvarlig for den strategiske udvikling af Arlas fedtstofkategori. Børsen.

-----------------------------------

(25.9.2007) Spekulation koster dyrt. De stigende kornpriser er ikke kommet alle landmænd til gode. Mange landmænd har¤kastet sig ud i handel med kornfutures. Denne handel har kostet de hårdest ramte tab på tocifrede millionbeløb. "Mit indtryk er, at mange landmænd i år er begyndt at handle kornfutures. Størstedelen af landmændene har kastet sig ind i markedet på en dybt uprofessionel måde, og en del har udsigt til tab i millionklassen. Eksempelvis har mange svineproducenter handlet kornfutures i år, og hver af disse landmænd har efterhånden tabt mindst en million kr.," vurderer chefanalytiker Svend Jørgen Jensen, børsmæglerselskabet Alm. Brand Henton. Mange landmænd har brugt handlen med futures til ren spekulation. De burde i stedet anvende dem til risikoafdækning, mener rådgiver John Jensen fra selskabet Agromarkets. Jyllands-Posten.

-------------------------------------
(24.9.2007) En del ostehandlere har drejet nøglen. En efter en har¤ostehandlere de senere år set sig nødsaget til at dreje nøglen om. Det er desværre en udvikling, som man åbenbart må se i øjnene. Lyspunktet er dog, at danskerne ikke spiser mindre ost, og i flere og flere hjem hygger man sig igen med traditionen fra 60 og 70´erne: Ost & rødvin.

Danske oste og ikke mindst skæreoste falder fortsat i danskernes smag - også hos de unge. Hvad angår specialoste så indtager de udenlandske mere og mere hyldeplads i butikkerne. MEALS.

-------------------------------

(23.9.2007) Kan vi tåle endnu flere grøntsager? Kampen for at få danskerne til at spise langt mere¤frugt og grønt er vist ved at nå et punkt, hvor den alsidige og ernæringsrigtige¤kost skubbes ud af debatten. På det seneste er nogle politiske partier¤ved at samle sig om lav moms på frugt og grønt for måske derved at få dannskerne til at spise sig mætte i frugt og grønt.

 

I¤snart mange år¤er forbruget af frugt og grønt¤steget & steget, og det befinder sig¤vel nu omkring et niveau, som er i¤overensstemmelse med¤ansvarlig sund kost. MEALS.

Nedenstående en¤statistik over grøntsagforbruget fra 1945-2005.

1945 100 
1950  95 
1955  92 
1960  94 
1965  90 
1970  91 
1975  90 
1980  88 
1985  89 
1990  90 
1995  92 
2000 104 
2003 106
2005 108

----------------------------------

(22.9.2007) Vi propper os hæmningsløst med kød. Danskerne skærer¤ bestemt¤ikke¤ned på kødet - tværtimod. Forbruget af kød er i dag langt højere end nogensinde, og især er det hakkede populært.¤Siden begyndelsen af¤1980´erne har vi mere end fordoblet forbruget af hakket oksekød.

Hvor man dengang fik én måske to frikadeller, så stanger man lystigt nu om stunder fem, seks stykker over på sin tallerken. Der er skabt en letsindig madkultur, så hvis nogen bliver tykke, så kommer det som hovedregel¤ikke af ingenting.

Da vi er mange, som, med hensyn til at stoppe indenbords, har en rygrad som et bøjet siv, så bør vi kun få mad bragt ind på en tallerken.

- Ingen fade, gryder og pander på bordet. MEALS.

--------------------------------

(21.9.2007) Nye Radikale toner: Ja til flere pesticider. Det Radikale Venstre vil sandsynligvis nu gå ind for¤lavere moms på frisk frugt og grønt. De tror¤på, at det vil gavne sundheden og skabe en slankere befolkning. Det tabte momsprovenu skal så skaffes ved forhøjelse på sukkervarer, chips og lignende?

Frugt og grønt mætter som bekendt ikke meget, og derfor skal man, uanset hvor mange æbler og gulerødder man gnasker i sig, have dækket sit energibehov (kalorier).

Hvis der bliver sat endnu mere skub i forbruget af frugt og grønt¤ herhjemme, afstedkommer det naturligvis endnu større import¤af også sprøjtede afgrøder. MEALS.

---------------------------------

(20.9.2007) Glemt korn skal give billigt kød. Kornarten Sorghum, der er en majslignende plante importeres nu til Danmark til foderbrug. Sorghum er meget lidt brugt som foder i Danmark, men på verdensplan er det den femte største kornart og meget brugt som foder i Australien og Amerika. Aarhusegnens Andel modtager i oktober måned den første sending Sorghum. Sendingen er på 65.000 tons, hvilket svarer til mere end en tiendedel af Aarhusegnens samlede produktion. De danske mælke- og kødproducenter får dermed et billigere foderalternativ til byg og hvede. Forretningsfører Vagn Aage Jensen fra Aarhusegnens Andel håber, at det nye tiltag vil give danske landmænd muligheden for at holde produktionsomkostningerne nede. "Det er det, vi er her for. Vi kan ikke selv flytte markedspriserne. Det er vi trods alt ikke store nok til, men vi kan finde substitutter, og det er det, vi har gjort med sorghum", siger han.

--------------------------------


(20.9.2007) Fødevareindustrien i kamp mod lav grøn moms. Flere eksperter og politikere har på det seneste meldt sig som tilhængere af differentieret moms på fødevarer. Senest har Det Radikale Venstre meldt sig som tilhænger af en momsændring. Brancheorganisationen Fødevareindustrien under Dansk Industri er klart imod løsningen. "Vi synes, det er en decideret dårlig ide med differentieret moms på fødevarer. Vi mener, at det er et milliardeksperiment uden nogen garanti for effekt på sundhed eller fedme," siger Ole Linnet Juul, der er direktør for Fødevareindustrien. Børsen.

---------------------------------

(20.9.2007) Stor glæde af lille indsats. Op imod en million danskere har forhøjet blodtryk, men kun cirka halvdelen af befolkningen kender deres blodtryk, skriver Hjerteforeningen i sit blad Hjerteliv.

Højt blodtryk øger risikoen for blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde i form af hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Forhøjet blodtryk er den hyppigste årsag til en blodprop eller blødning i hjernen - som årligt rammer mere end 12.000 danskere.

Men mange¤vil med en lille personlig indsats kunne holde deres blodtryk i ave.

Hvis du har forhøjet blodtryk

- Følg lægens anvisning og bliv ved med at tage ordineret medicin.

- Spis masser af frugt og grønt.

- Spar på saltet.¤

- Hold op med at ryge.

- Dyrk motion.

Hvis du¤ikke for at bevare¤liv og helbred kan overkomme så lette forholdsregler, så hører alt op! MEALS.

-----------------------------¤

(19.9.2007) Sælger vi de bedste stykker til udlandet? I givet fald hvad får vi i stedet? Danmark er storimportør af fødevarer. På trods af, at vi har en meget stor fødevareproduktion baseret på danske råvarer, så er vi et af de førende lande i Europa med hensyn til fødevareimport.¤

Indenfor de seneste tolv år er vores fødevareimport mere end fordoblet.

Regnet pr. dansker svarer importen til over 10.000 kr. pr. år. MEALS.

--------------------------------

(19.9.2007) Bakteriebomber. Der anvendes mere og mere kulørte håndklæder. Vi tror såmænd ikke, det er for at spare, men snarere lidt ubetænksomhed. Men¤de skal væk straks! Man skal kunne se om et håndklæde er rent! Vi behøver vist ikke at komme nærmere ind på, hvordan et håndklæde også kan anvendes, men nøjes med at understrege, at hygiejne - også på dette område - i høj grad hænger sammen med trivsel og sygedage.¤¤

Mange steder ser man også kulørte viskestykker. Uha!

Men det allerværste er nok de igen og igen anvendte karklude. MEALS.

-----------------------------------

(18.9.2007) LEASING-FIRMA VIL HAVE FAT I LANDMÆNDENE. De danske landmænd bør, ifølge finaniseringsfirmaet , CNH Capital Danmark, lease deres maskiner. "Landbrugsvirksomhederne er efterhånden så store og så kapitalkrævende, at de moderne landmænd må have behov for at finde muligheder for at binde mindre kapital. For eksempel i maskiner, så den kapital kan bruges andre steder i virksomheden". Siger Poul Brødsgaard, adm. direktør i CNH Capital. CNH Capital finansierer salg af entreprenør- og landbrugsmaskiner. Dette gør de helst med leasing, hvilket er meget udbredt i entreprenørbranchen, men meget lidt brugt blandt landmændene. "Landmanden skal vide nøjagtigt ned i detaljer, hvad tingene koster." udtaler Brødsgaard til¤Børsen.

------------------------------

(17.9.2007) De fleste har mistet gejsten. Der er ikke nogen af vores store fødevareproducenter, som hidtil har benyttet TV2 News til deres reklamer. Det kan skyldes, at mange seere har mistet gejsten til kanalen, fordi den i stort omfang bare afspiller tidligere indslag med kun 15 minutters mellemrum.

TV2 News bygger grundlæggende på tre faste indslag i sine blokke:

- NYHEDERNE er i ret stort omfang gentagelser fra blok til blok.

- VEJRMELDINGERNE er i sagens natur endnu mere gentagelser fra blok til blok.

- REKLAMERNE er udelukkende gentagelser. De fleste af stationens annoncører har i det seneste år uden pause fået vist deres samme annonce 35.040 gange (96 blokke x 365 dage). MEALS.

----------------------------------¤

(16.9.2007) S vil have debat om overvågning. Justitsminister Lene Espersen (K) har modtaget en række kritiske spørgsmål fra Socialdemokratiets it-ordfører, Troels Ravn. Det skal være startskuddet til en debat om en ændring af den del af terrorpakken, der fra den 15. september pålægger hoteller, campingpladser og antenneforeninger med over 100 medlemmer at overvåge sine kunders aktivitet på internettet og via telefoner.

- Vi skal vurdere, om der skal ændres på indholdet. Jeg mener ikke, at loven skal igennem en ny behandling i Folketinget, men det er noget teknisk, som vi vil se på, siger Troels Ravn.

Lene Espersen vil ikke kommentere kritikken, før Socialdemokratiet stiller specifikke krav til, om der skal ændres i den såkaldte logningsbekendtgørelse, der betyder, at tele- og internetudbydere har pligt til at føre logbog over trafikken på deres net. Ministeriet oplyser, at Troels Ravn kan forvente et svar i næste uge.

Horesta-bestyrelsesmedlem, Jens Zimmer Christensen, vurderer, at loven vil koste branchen 70 mio. kr. om året i drift og gennemsnitligt 100.000 kr. i engangsinvesteringer for et hotel. Horesta.

-----------------------------

(15.9.2007) Pesticidregler harmoniseres.¤ Et netop vedtaget forslag fra Europa-Parlamentets miljøudvalg betyder, at Danmark ikke kan tvinges til at godkende brugen af dobbelt så mange pesticider, som der er tilladt nu. Forslaget medfører, at har et land analyseret og forbudt et stof, kan hverken dette land, eller andre lande, tvinges til at godkende det. "Ud over, at det giver Danmark mulighed for at opretholde brugen og niveauet af urenset drikkevand, handler det også helt grundlæggende om, hvorvidt EU skal have mulighed for at kunne sænke sikkerhedsniveauerne" siger Dan Jørgensen (S), næstformand i Europaparlamentets miljøudvalg. Politiken.

------------------------------------
(15.9.2007) Sverige stryger afgift på ethanol. Svenskerne vil fjerne en afgift på bioethanol, der bruges til at fremstille biobrændsel. Sverige importerer i øjeblikket alt det bioethanol fra Brasilien, der bruges i landet. Skatten på ethanol, som fremstilles af sukkerrør skal væk i begyndelsen af 2009. "Vi har underskrevet en aftale om forskning og samarbejde på biobrændselområdet", sagde Sveriges statsminister, Frederik Reinfeldt, på den efterfølgende pressekonference. Brasiliens præsident er i øjeblikket på statsbesøg i Danmark. Ritzau.

------------------------------------

(14.9.2007) ARLA skærer ned på fem¤ mejerier.¤ Arla Foods øger de kommende måneder produktionen af mælkepulver, og reducerer samtidig sin produktion af ost med 6,2 mio. kg. Ligeledes vil et af Arlas svenske ostemejerier reducere produktionen. Beslutningen skyldes de seneste måneders eksplosive prisstigninger på mælkepulver. Det vil komme til at påvirke fire danske ostemejerier i henholdsvis Branderup, Hjørring, Nr. Vium og Taulov. I løbet af de seneste 12 måneder vil verdensmarkedsprisen på et ton sødmælkspulver stige fra 2.100 dollars til omkring 5.100 dollars. De bedste kontrakter er aktuelt helt oppe omkring 5.600 dollars. Koncerndirektør i Arla Tim Ørting Jørgensen konstaterer, at ostepriserne også vil stige og, at produktionen af gul ost på langt sigt kan fastholdes. Et konkret bud på hvornår produktionen af ost igen vil stige, tør ledelsen ikke udtale sig om. Jyllands-Posten.
-------------------------------------------------

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?