Nutidens forbrugere har siden 1954 fået toogtyve-doblet udvalget af de fødevarer, som de konsumerer. Dette betragtelige udvalg kan naturligvis være forvirrende, medmindre forbrugerne har en grundig basisviden om bestanddelene i de forskellige fødevarer, og om hvordan man sammensætter en sund kost udfra hele udvalget. De danske forbrugere, og det være sig private- som professionelle,¤ regnes for at være ferme til at vælge til og fra og tillige prisbevidste - altså ikke nemme at løbe om hjørnerne med.
Nogle mennesker er nødt til at følge særlige diæter anbefalet af deres læge, men ellers bør forbrugere få en kost, der er baseret på disse grundprincipper:
- Rig på kulhydrater som findes i fx kornprodukter, brød, pasta, ris og kartofler, rigeligt med grønsager og frugt.
- Mindre mængder af mange forskellige proteinkilder fx kød, fisk, fjerkræ, æg og ost. Moderate mængder af fede fødevarer med megen fedt (heriblandt de, der er tilberedt i fedt).
Etiketterne på fødevarerne, i hvert fald i udpræget grad danske etiketter, er meget nyttige oplysninger om bestanddele i nedadgående rækkefølge efter vægt. Mange etiketter viser også de mængder energi, protein, kulhydrater, fedt, fibre, natrium, vitaminer og mineraler, produktet indeholder. Dette hjælper os til at kunne bedømme, hvordan de enkelte produkter passer ind i en alsidig kost.
Det store udvalg kræver omtanke
Det er sandsynligt, at en kost, der er baseret på mange fødevarer, er mere interessant og derfor mere lækker end en kost, der er baseret på et lille fødevareudvalg. Europæiske forbrugere spiser i dag mere forskellige typer madprodukter fra flere steder rundt omkring i verden end nogensinde før. Denne forskellighed giver folk et enestående udvalg og rig lejlighed til gode sanse-oplevelser.
Moderne fødevarebehandling fjerner mange trusler mod fødevaresikkerhed gennem varmebehandling, konservering, frysning eller afkøling, brugen af kemiske konserveringsmidler såsom syrer og nitritter, gæring, tørring, saltning, rygning og atmosfæreændringer ved pakning.
Kvalitetssikringssystemer gennem hele fødekæden er beregnet til at kontrollere kontaminering. Den sidste forbruger kan dog være den vigtigste vogter over kontaminering ved at følge grundreglerne om fødevaretilberedning og -opbevaring såvel som praktisering af god køkken- og personlig hygiejne.
