Forleden kunne man på tv opleve relancering af ideen om en fedtafgift på såkaldt usunde fødevarer. Tanken er en gammel kending, for allerede i slutningen af 90'erne belyste MEALS emnet i en række artikler. Kort tid efter blev vi af DR1 inviteret til at deltage i en større debat om emnet. Reimer Bo Christensen var ordstyrer. Debatten viste, at selvom der var¤forståelse for tankegangen med forslaget, så blev det afvist af langt de fleste deltagere i debatten. Fortrinsvis fordi det i praksis ville være umuligt at definere afgiftsområderne, men også fordi der er mange, som af helbredshensyn skal tage på.
Umiddelbart virker relanceringen af forslaget om en fedtafgift, som om de kendte ernæringseksperter er løbet tør for nye ideer til at få befolkningen til at slanke sig, og derfor er genfremsættelsen af forslaget om en fedtafgift vel et udtryk for, at de bare har vendt bunken med tidligere forslag.
Relancering?
Med hensyn til at få store dele af befolkningen til at tabe sig er det svært at se formålet med relanceringen af dette - og af mange af de andre forslag, som i tidens løb er stablet sammen, når ernæringseksperterne gang på gang fortæller at de fleste danskere bliver federe og federe.
- Måske skulle man med få og velvalgte ord begynde at fokusere på, at man for at tabe sig bare skal indtage færre kalorier end man forbrænder.
