15. september 2006 blev Tholstrup Cheese officielt en del af Arla Foods. Det betyder, at Arla Foods kan tilbyde forbrugere og kunder et endnu større sortiment af specialoste - lokalt og globalt.

- Jeg glæder mig meget til at få Tholstrup-mejerierne integreret i Arla Foods. Sammen har vi fantastiske muligheder for at være forbrugernes foretrukne mejeri - både lokalt og globalt, siger adm. direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh og forklarer, hvorfor Arla Foods valgte at købe Tholstup, da muligheden bød sig.
- Arla Foods forfølger en strategi om at blive førende inden for specialost, og Tholstrups ekspertise og stærke brands passer perfekt til det. Castello er udset til at være Arlas flagskib, der skal drive markedet for skimmelost primært i Europa og Nordamerika. Med Arlas vidtgående afsætnings­system får Tholstrup-produkterne en bred motorvej ud i verden.

Efter 36 år i Tholstrup siger adm. direktør Finn Schiøtt Hansen farvel, når han har hjulpet virksomheden gennem integrationsprocessen ind i Arla.
- Jeg er nok den, der kender virksomheden allerbedst. Det er vemodigt at skulle sige farvel. Men jeg synes, at jeg afleverer en god virksomhed, som jeg er stolt af. Og jeg afleverer den til nogle mennesker, som mener det her helhjertet, og som vil tage sig godt af den, siger han.
Finn Schiøtt Hansen er glad for, at virksomheden og varemærkerne bliver på danske hænder, og at han ser store muligheder i Arlas ressourcer og ekspertise inden for produktudvikling og markedsføring.
- Jeg må ærligt indrømme, at jeg gennem årene internt har brugt Arla som den store stygge ulv, mens vi var den lille hyggelige familievirksomhed med al den stokroseidyl, der hører til. Men nu siger jeg til medarbejderne: Giv det en chance, kom og se, at de er søde og rare hos Arla, siger Finn Schiøtt Hansen.

Tholstrup Cheese består af tre ostemejerier i Danmark samt et i USA. Hertil kommer to danske virksomheder, der fremstiller frisk pasta under mærket Pastella.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?