1. Unge - den handlestærke forbruger
Foredragsholder, samfundsdebattør og livsstilsekspert Henrik Byager giver en udmærket karakteristik af de handlestærke, unge forbrugere. De er vant til at styre deres egne penge og tilfredsstille egne vaner, og opfatter sig selv som fantastiske, unikke og bedrevidende. De bliver påvirket af en fragmenteret og lynhurtig medieverden, som er med til at sætte dagsordenen og styre levevanerne, men er ikke vant til at påtage sig en sundhedsforpligtigelse. De er på emotionel jagt efter oplevelser, og deres socialt betingede adfærd kan føre til, at gruppen finder det smart at drikke og spise usundt.
Forældrene vil gerne gøre det bedste og giver muligvis børnene ret frie tøjler som en kompensation for deres egen travle hverdag og mangel på kvalitetssamvær med børnene. Derfor er de tilbøjelige til at give efter for børnenes vilje, både når familien endelig er samlet, og når børnene vil være fri for forældrene. Det kan medføre, at forældrene er meget eftergivende for børnenes forbrug af slik og usunde fødevarer. Desuden tager de ikke konflikten, hvis børnene modsætter sig fysisk aktivitet. Det er et skridt på vejen væk fra kropsidealet.
I takt med at vægten stiger, er det bemærkelsesværdigt, at nogle forældre nærmest overser, at udviklingen burde vække bekymring. Det er først, når barnet er langt væk fra idealet, at forældrene reagerer. Da kan fedme være så udpræget, at det er svært at ændre. Derfor er mit spørgsmål, om ikke det er meget vigtigt at sætte fokus på forældre som gode rollemodeller. I nogen udstrækning vil børn kopiere forældrenes adfærd, måske bortset fra i teenagealderen, hvor de søger større selvstændighed.
2. Hvor er vi på vej hen - fedmeepidemien
Ernæringsrådets formand Bjørn Richelsen viste en kurve, som fastslår, at hyppigheden af fedme er øget meget de sidste 25 år. Han anser fedme som en lidelse, der bl.a. skyldes, at kostrådene ikke følges. Imidlertid er det ikke den eneste forklaring, for kun de færreste (1%) følger kostrådene. Det står i kontrast til, at der er masser af sunde fødevarer på markedet.
Imidlertid glemmer han tilgængeligheden. De rigtigt sunde fødevarer som frugt, grøntsager og fisk findes ofte i små specialafdelinger, som kun fylder ganske lidt i supermarkedet. Derimod er der et væld af nydelsesprodukter, som blot burde spises en gang imellem. Eksempelvis havde vi slikdag hver fredag, da jeg var barn, men i dag kan nydelsesprodukter i princippet spises hver dag, fordi vi har råd til det, og fordi forældrene ikke sætter grænser for det.
Han er klar over, at fedme kan være en reaktion på sociale uligheder i samfundet. Der er risikogrupper, som har vanskeligt ved at modstå fristelser, fordi forældre og venner lever usundt. Desuden føler mange børn sig presset, og de har afluret forældrene, at stressen kan dulmes med mad. Hvis søde sager og fastfood bliver et hverdagsfænomen, kan det medføre fedme. Imidlertid skyldes det ikke bare kostens indhold af fedt, som mange tror, men at der simpelthen tages langt flere kalorier indenbords, end kroppen egentlig har behov for.
Det er svært at slippe af med igen, fordi kroppen har en reaktion mod hungersnød. Denne mekanisme træder i kraft, når et menneske er sygt og skal komme til huldet igen. Så er det hensigtsmæssigt at vævet genopbygges hurtigt. Imidlertid er det uhensigtsmæssigt for store mennesker, at kroppen forsvarer den højst opnåede vægt, for så hjælper slankekuren ikke. Kroppen vil forsøge at genvinde det tabte.
Derfor kan det være nødvendigt at have restriktioner, så usunde produkter ikke optræder så hyppigt i mediebilledet. Der skal være forbud mod reklame for søde sager. Det kan også være nødvendigt med differentieret moms, så frugt, grøntsager og fisk m.m. bliver billigere. Desuden kan nogle have behov for at få kostvejledning og psykologisk rådgivning. Andre kan måske nøjes med motion, hvilket er at foretrække frem for virkningsløse slankekure.
Nogle vil sikkert også blive lokket til at købe fødevarer beriget med vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer. Imidlertid har professoren gennemskuet, at det ikke skyldes ren filantropi. Producenterne forventes at bruge berigelsen som salgsargument for, at disse ny fødevarer skal sælges til en højere pris. Derfor antages det, at industriens medansvar for folkesundheden er sekundært, mens muligheden for øget vækst er det primære.
Mit spørgsmål er, om ikke Ernæringsrådet (i dag Motions- og Ernæringsrådet) er for ekspertstyret med fare for at tale helt hen over hovedet på folket. Hvorfor ikke gå en anden vej og oprette brugerpaneler, således at rådet kommer i dialog med mennesker, som er godt i stand ? Så vil det uden tvivl gå op for dem, at rådets arbejde især gavner ressourcestærke mennesker, som i forvejen opsøger viden og forsøger at efterleve kostrådene. Den målgruppe, som har svært ved at leve op til rådets idealbillede, forventes at være mere ressourcesvage og er derfor ikke særligt modtagelige for kostrådene.
3. Fødevareindustriens rolle
Bengt Mårtensson fra Arla Foods lagde ud med at omsætte et konkret forskningsresultat til at markedsføre mælk. Det har nemlig vist sig, at calcium øger forbrændingen i cellerne. Desuden binder calcium fedt, når føden passerer gennem mave-tarmsystemet. Jeg forstod det sådan, at mælk er gavnligt, fordi det modvirker fedme. Imidlertid er det lidt absurd, for calcium i mælk skulle hellere optages i blodbanen, så det kan gavne knoglerne. Det er velkendt, at knogler er levende væv, hvor der hele tiden foregår en nedbrydning og opbygning af væv. Derfor er calcium nødvendigt for at modvirke knogleskørhed (osteoporose).
Det er imidlertid helt afgørende, at D-vitamin er tilstede for at calcium optages fra tarmen til blodbanen. Derfor er det særdeles relevant, at mange mennesker, især ældre og indvandrere, kan have underskud af D-vitamin. Så ser jeg følgende scenarium. Calcium fra mælken optages ikke, hvilket øger risikoen for knogleskørhed. Calcium binder ifølge Arla fedt, men det gælder sandsynligvis også de sunde fedtstoffer. De havner så i toilettet i stedet for at gøre gavn i de fleste af kroppens celler. Derfor var det måske mere relevant at få rettet op på D-vitamin-mangel i stedet for at bruge mælk som slankemiddel?
I øvrigt tvivler jeg meget på, at mælk såvel som andre fødevarer virker slankende. Ord som slankende og fedende giver meget lidt mening og vidner om en ringe forståelse for kroppens fysiologi. Energi og næringsstofbalance er derimod noget jeg forstår. Ovenstående er et eksempel på, at seriøs forskning kan fortolkes på flere måder.
Det er naturligt, at industrien overvejer om mælkeprodukter kan anprises. Arla mener derfor det er decideret tåbeligt, at lovgivningen begrænser mulighederne for anprisninger. Her skal jeg blot gøre opmærksom på, at i USA er der meget høje krav til at få et såkaldt "Qualified Health Claim". Ansøgerne skal indsende et såkaldt dossier med en ganske omfattende dokumentation, hvor kliniske studier (placebo-kontrollerede, randomiserede, dobbeltblindforsøg med mennesker) er det eneste, der rigtigt tæller. Jeg har især bidt mærke i, at omega-3 fedtsyrer, olivenolie og valnødder er kommet igennem den juridiske mølle, og derfor må de anprises i USA.
Arla er bevidst om, at de skal synliggøre deres bestræbelser på at medvirke til at styrke folkesundheden. Derfor sponsorerer de en række aktiviteter i Øresund Food Network m.m., som uden tvivl kan have positive effekter. Det passer som fod i hose med, at¤de tror på at positive stimulanser virker bedre end forbud. Frivillighedens princip kaldes det. Desuden er de tilhængere af individuelle kostråd, hvilket jeg bifalder. En anden pointe er at værne om de gastronomiske principper, for mad må gerne smage godt. Denne filosofi er i tråd med den franske kulinariske filosofi. Netop Frankrig har Europas laveste hyppighed af hjerte-karsygdomme, selvom hyppigheden af franskmænd som overskrider idealvægten, er højere end i Skandinavien.
4. Detailhandlens rolle
Indkøbsdirektør Stig Laursen fra Fakta er fra en branche, hvor kunderne naturligvis er i fokus. De opdeler dem i "de frelste", "de fanatiske" og "de fleste". De frelste udgør et lille segment, som har sundhed på dagsordenen dagen lang. De fanatiske har bestemt sig for et begrænset udvalg af fødevarer, som de spiser i udpræget grad. Imidlertid er det naturligvis de fleste, som Fakta målretter markedsføringen efter.
Hvad vil den typiske Hr. og Fru Danmark? De har intet imod gourmetprodukter - bare det er billigt og kan tilberedes hurtigt. Gerne lige til at smide i ovnen eller på grillen. Derfor konkurrerer detailhandlen i høj grad på prisen, hvilken fører til at leverandører af kvalitetsfødevarer må sælge deres produkter i specialforretninger. Det medfører, at udvalget i supermarkederne på langt sigt bliver ensartet.
Fakta er nødt til at forholde sig til, at sundhed er et meget diffust begreb, og at velvære måske er det, kunderne efterstræber. Begrebet convenience er kommet for at blive. Imidlertid er det ikke let at lancere nye produkter. Det er en sørgelig kendsgerning, at de fleste nye produkter slår fejl. Der er stadig muligheder med fedtfattige produkter, som kan sælges til en lidt højere pris. Derimod tror Fakta ikke på anprisninger, men holder sig mere til begrebet troværdighed.
Fakta ser det som deres rolle at opfylde forbrugernes behov. De servicerer en stor generation, som er vokset op med behovsudskydelse, men de yngre generationer vil tilfredsstilles her og nu. Imidlertid tror Fakta ikke på de løftede pegefingre. Det virker blot som en boomerang og giver bagslag i stedet for fremskridt. Fakta er derimod ikke afvisende overfor, at gradueret moms kan være med til at påvirke forbrugernes adfærd i positiv retning, dvs. flere sunde fødevarer i indkøbsvognen.
5. Er fremtidens hardware fedtfattig?
Professor Dr. Techn. Jens Adler-Nissen fra Biocentrum i Danmarks Tekniske Universitet havde valgt at snakke om stegning af fødevarer. De fleste husmødre ville nok stå af, hvis de fik valget mellem at tilberede aftensmaden med strålevarme, ledningsvarme eller konvektionsvarme. Imidlertid kan jeg berolige dem med, at temaet havde mest relevans hvad angår industriens opvarmning af fødevarer.
Det var interessant at få indblik i, at pandestegning, som vi alle kender, er meget meget kompliceret proces rent fysisk. Det skyldes, at temperaturen kan svinge ganske meget, så den tekniske forståelse af stegeprocessen lider under mangel på tilstrækkeligt præcise data. Derfor er det svært at foretage en automatisk pandestegning på samlebånd. Det er nogenlunde den samme problemstilling der er gældende når grøntsager sauteres, som vi kender det fra køkkenet.
Dybstegning i olie er en løsning, som stammer fra Middelhavslandene. Imidlertid stiller det store krav til kvaliteten af fedtet, som ofte er meget ringe. De fleste har sikkert besøgt en grillbar, hvor lugten af friturefedt breder sig. Prøv at kaste et blik i frituren og bemærk, at den ofte er meget mørk med indhold af diverse rester af kød og pommes frites. Sådan en olie kan være harsk og der kan dannes transfedtsyrer, som er meget skadelige for hjerte-karsystemet.
Den samme problemstilling er relevant i industrien som fremstiller bekvemme "convenience" fødevarer. Professoren foreslår at bruge de bedste råvarer og at bruge halvfabrikata i fastfood-branchen til decentral dybstegning. På den måde kan stegeprocessen lettere kontrolleres og stegetiden forkortes. Han har selv medvirket til at udvikle en kontinuert wok, som bl.a. kan anvendes af industrien til at fremstille kinesiske retter. På den måde er universitetet med til at få forskningen ud til industrien til gavn for folkesundheden.
De fleste har sikkert svært at ved få dette emne indplaceret under emnet sundhed og fedme. Det hjælper, når det ses i lyset af, at netop fastfood indtages i stort omfang hos mennesker, som er i risikogruppen for at blive langt større end idealvægten. Desuden er det velkendt, at børn og unge har en forkærlighed for netop fastfood.
6. Landbrugsrådet
Martin Kristensen fra Landbrugsraadet fortæller, hvordan de forsøger at få unge på ret kurs. Det foregår bl.a. ved at unge indvejes flere gange, så de kan følge med i, om vægten er på retur. Dertil vil jeg sige, at målrettet fokus på kropsvægt kan være et vildspor. For det første er det svært at afgøre, hvad den enkelte bør veje for at trives bedst muligt. Desuden kan fokus på vægt medføre, at kursen fremover sættes efter slankekure, og det har vist sig at være et vildspor, som mange har fortrudt. Imidlertid indgår vejning blot i et rigt udvalg af aktiviteter, som kan stimulere unge til at leve sundt. Martin tager rundt i Danmark og hjælper skoler m.m. med opstarten. En slags hjælp til selvhjælp, som bifaldes herfra.
Det er endvidere fornuftigt, at Landbrugsraadet tilbyder rådgivning med kostanalyseprogrammer og videreuddannelse. Især er det vigtigt at motivere unge til at bruge kroppen så meget som muligt. Derfor er det væsentligt at ændre vaner, så ungdommen ikke fordrives med at se og lytte til medierne. Da jeg var dreng, cyklede vi rundt på fisketure året rundt lige indtil knallertalderen. I dag bliver mange unge serviceret i sådan en grad, at de ikke behøver at røre sig. Til gengæld er det positivt, at der er så mange idrætsmuligheder som aldrig før. Så er vi tilbage ved rollemodellerne. Hvis forældrene går foran, så vil børnene ofte forsøge at efterabe. Hvad kom først, hønen eller ægget?
7. Innovationsloven
Til sidst fortalte Ulla Blicher Mathiesen fra Direktoratet for Fødevareerhverv om statens støtte af innovative projekter. Hvis nogen har gode idéer til ny og sunde fødevarer, så er de velkomne med ansøgninger. De skal helst strikkes sammen, så private fødevarevirksomheder m.m. arbejder sammen med offentlige forskningsinstitutioner som f.eks. Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Fiskeriundersøgelser. I sådan et konsortium vil der ske en udveksling af viden mellem offentlige og private forskere og udviklere, hvilket er gavnligt for alle parter.
Det er meget tidskrævende at lave en ansøgning, som dels består af en projektbeskrivelse og et detaljeret budget samt en beskrivelse af kvalifikationerne hos de enkelte deltagere. Derfor er det en god idé at kontakte direktoratet og drøfte idéen, inden ansøgningen skrives. Direktoratets medarbejdere afsætter også gerne tid til at mødes med idéhaveren i København, således at misforståelser kan undgås. Det skal tilføjes, at konsulenter fra Rejseholdet også kan give bistand, når ansøgningen udarbejdes efter "no cure - no pay"-princippet. En af konsulenterne sidder på Landscentret i Skejby. De har meget stor erfaring med at vurdere idéer og lave ansøgninger.
Fra ansøgningen sendes ind og til den endelige afgørelse modtages, kan der gå et stykke tid. Det skyldes, at mange parter er involveret i at bedømme ansøgningerne. I de senere år er der sket en udvikling, så repræsentanter fra erhvervslivet deltager i øget omfang. Det er prisværdigt, for det sikrer, at den erhvervsmæssige relevans bliver vurderet på lige fod med det forskningsmæssige indhold. Når forskerne og erhvervslivet er kommet frem til en bedømmelse, så sender Direktoratet et svar, som kortfattet begrunder et afslag eller tilsagn.
Hvis det er et afslag, vil de fleste sikkert gerne have en udførlig begrundelse, fordi det har taget flere arbejdsuger at lave ansøgningen. Jeg har erfaret, at det kan være svært at fortolke et afslag på en konstruktiv måde. Det kan virke frustrerende, hvis evalueringen ikke præciserer, hvad det er for nogle kriterier, som ikke er tilfredsstillende. Det ville hjælpe gevaldigt at vide, om det er den videnskabelige kvalitet, projektledelsen, forskergruppen eller enkeltpersoner, gennemførlighed, internationalt og nationalt samarbejde, kommunikationsstrategi, miljø, etik og kønspolitik eller erhvers- og samfundsrelevansen, som ikke scorer tilstrækkeligt.
Hvis det er et tilsagn, er det fornuftigt at være forberedt på de efterfølgende forhandlinger og underskrivelse af kontrakter. For en lille innovationsvirksomhed kan det virke uoverkommeligt at opfylde en række administrative krav til bl.a. revision og afrapportering. Derfor kan det være en fordel, at projektlederen sidder i en organisation, som er vant til at håndtere jura og budgetter. Det kan lette de små virksomheder for administrative byrder. Der skal helst være overskud til at rette fokus mod det væsentlige: at forske og udvikle, så resultaterne hurtigt kan omsættes fra skrevne rapporter til konkrete produkter, f.eks. sundhedsfremmende fødevarer eller fødevarer, som kan forebygge livsstilssygdomme som f.eks. fedme og hjerte-karsygdomme.
