Danpo A/S:
Den bevidste forbruger Christian Gram Hansen har i et indlæg på www.meals.dk (se Gennemsnitsforbrugeren er ikke en kylling) gjort sig nogle overvejelser over den seneste tids debat om Danpos campylobacterfri kyllinger og manglende efterspørgsel på samme.
Kernen i debatten er i og for sig klassisk: At vi som forbrugere siger ét og køber noget andet. Men fra Danpos side savner vi fra tid til anden lidt mere faktuel oplysning hos de ellers så bevidste forbrugere. Som nu Christian Gram Hansen, der i sin artikel helt fejlagtigt sætter lighedstegn mellem salmonella og campylobacter: Citat: " Tallene er for salmonella, men jeg mener det må være ok at overføre på campylobacter, som vist endda er et mindre problem (og mindre farligt?) end salmonella."
Det udsagn skaber om noget forvirring i debatten. Og det bliver ikke bedre, når Christian Gram Hansen fortsætter med fejlinformationer om prisforskel, anprisningsregler og fødevaresikkerhed.
Hvad angår kyllinger, så er campylobacter et langt større problem end salmonella, som stort set er udryddet i dansk kyllingeproduktion. I Danpo-regi har vi siden 1997 udelukkende leveret salmonellafri kyllinger til det danske marked. Herunder nogle fakta, der belyser det særegne campylobacterproblem
Campylobacter findes overalt i naturen, og kyllinger, der går udendørs indeholder notorisk campylobacter.
Udenlandske kyllinger har et højere indhold af campylobacter end danske kyllinger.
Der gøres utroligt meget i Danmark for at bekæmpe campylobacter, men forskerne har endnu ikke forklaringer på campylobacternes smittekilder og smitteveje.
Danpo er de eneste i verden, der er i stand til at levere en salmonella- og campylobacterfri kylling.
Så nej: Det er ikke ok med lighedstegn mellem salmonella og campylobacter mht. udbredelse og bekæmpelse. Hvorvidt campylobacter er mindre farlig end salmonella kan diskuteres. Men for få dage siden fortalte Jakob Niemann fra Dansk Zoonosecenter i Børsen, at forbrugerne undervurderer risikoen ved campylobacter.
Ved at gentage radioavisens (oprindeligt Børsens) forvrængede sammenligning: At den campylobacterfri kylling skulle være 60% dyrere end "almindelige kyllinger", er Christian Gram Hansen uafvidende også med til at sløre det faktum, at den reelle prisforskel er 15% - nå man sammenligner de vejledene udsalgspriser på hhv. en salmonella- og campylobacterfri Danpo Din kylling og en "almindelig" kylling, som hverken er salmonella- eller campylobacterfri. Prisforskellen på 60 % får man, hvis man sammenligner den vejledende pris på en kølet salmonella- og campylobacterfri kylling med et slagtilbud på fem "almindelige" kyllinger for 100 kr.
Derudover er Christian Gram Hansen uden at have læst på lektien inde på den statistiske definition på en campylobacterfri kylling. Vi anerkender, at Fødevaredirektoratets præcise tekniske og statistiske anprisningsregler er komplicerede, men de lyder: Man skal med den godkendte testmetode tage så mange prøver, at der er mere end 95 % sikkerhed for, at forekomsten af campylobacter er under 1 %.
Det er umuligt at give en 100 % garanti for, at et biologisk produkt - som fx en kylling - er campylobacterfri, men i praksis er sandsynligheden for at finde en campylobacterpositiv kylling med den campylobacterfri anprisning meget, meget lille.
Endelig antyder Christian Gram Hansen, at man kan spare ovennævnte prisforskel og i stedet – med lidt forhøjet elregning – fremstille sin egen campylobacterfri kylling ved "at stege bakterierne til døde hjemme i ovnen". Men også her er fokus rettet på udkanten af problemet. For selv om der ikke kommer campylobacter ud af en varm ovn, så kan bakterierne meget vel sidde på den hånd, der tog kyllingen op af køledisken, på de andre varer i indkøbsposen, i køleskabet, på køkkenbordet, skærebrættet, kniven, salaten osv. Fødevaresikkerhed handler om sikkerhed før, under og efter tilberedning.
Ja, Christian Gram Hansen salget af den salmonella- eller campylobacterfri kylling ligner en fiasko. Men nej, vores faktuelle udmeldinger i den forbindelse er ikke "et forsøg på manipulation". Af hvem, hvordan og med hvilket formål?, spørger vi.
I stedet for konstant at kaste skylden videre rundt i manegen, så vi gerne, at man rettede fokus på ansvar: Hvem har ansvaret for, at vores fødevarekvalitet- og sikkerhed til stadighed vokser? Vi påtager os gerne vores del af det ansvar. For intet er lettere end at lade stå til og håbe på, at alle problemerne nåede med ind i ovnen.
Jens G. Friis
Direktør, dyreproduktion & kommunikation
