I artiklen Forbrugerne siger ét men køber noget andet bebrejdes forbrugerne, at de ikke i tilstrækkeligt omfang vil hjælpe med til at forrente Danpos millioninvestering i at kunne levere campylobacterfri kyllinger.
For at få bedre indsigt ville det måske være interessant at se på, hvordan amerikanerne har det med den slags. For i USA er fronterne oftest klarere: Fødevarer produceres udelukkende for profittens skyld; myndighederne har ikke en naturgiven ret til at blande sig i hvad som helst, og advokaterne reklamerer i tv for at få erstatningssager.
Via Google fandt jeg en god artikel, Food Safety: Setting and Enforcing Standards, i internetmagasinet "Choices".
I artiklen i Choices slås det fast, at salmonella og campylobacter ikke er noget nyt, som bare er kommet til som følge af nye produktionsformer. Derfor, når man diskuterer fødevaresikkerhed, er der i dette tilfælde tale om, at ansvaret er delt mellem producent og forbruger (plus de mellemliggende led i kæden). Det ville således være noget nyt, hvis forbrugerne blev fritaget for deres del af ansvaret.
De amerikanske myndigheder har tabt en sag mod en kødproducent, som ikke levede op til den amerikanske standard med at max 7,5% kød må indeholde salmonella. Appeldomstolens begrundelse var bl.a.: "Amerikanske husmødre og kokke er normalt hverken uvidende eller dumme, og deres tilberedningsmetoder resulterer almindeligvis ikke i salmonellaforgiftninger".
Choices-artiklen nævner også, at for at nå de max. 7,5% forekomster af salmonella, fordyres produktionsomkostningerne totalt set for USA med 1-2%. Men i øvrigt er 90% af producenterne allerede på den sikre side, og de behøver således ikke investere yderligere.
¤¤Hvis vi forudsætter at europæiske producenter ligner de amerikanske, så er Danpos forbedring til under 1% forekomst voldsomt dyr - 60% såvidt jeg husker fra radionyhederne, men dog inklusive avancer i efterfølgende led.
¤¤Tallene er for salmonella, men jeg mener det må være ok at overføre på campylobacter, som vist endda er et mindre problem (og mindre farligt?) end salmonella.
Når Danpo så markedsfører et produkt med en statistisk garanti på omkring 99% for, at produktet er fri for campylobacter, så er det en markedsføringsmæssig satsning på, at en vis del af markedet er rede til at betale en markant overpris for at kunne spise rosa-stegt kylling. Men hvis Danpo havde regnet med, at langt bredere lag i befolkningen ville være skræmte nok til at købe produktet, tja - så har de bare satset forkert. Derfor ligner det et ynkeligt forsøg på manipulation, når man (Danpos presseafdeling?) nu vil tørre fiaskoen af på de mange forbrugere, som foretrækker besparelsen ved fortsat at stege bakterierne til døde hjemme i ovnen.
Med venlig hilsen,
Christian Gram Hansen, bevidst forbruger.
