Strøm & Pedersen A/S 
Med 25 år på bagen indenfor projektering af procesanlæg til industrien, er ingeniørvirksomheden fra Fredericia klar med en målrettet fokus på fødevareindustrien i det meste af Verden.

Efter at virksomheden i en længere årrække har haft stor succes med rådgivning og projektering indenfor luftrensning til industrien i brancher med krav om reduktion af opløsningsmidler i afkastluften, har Strøm & Pedersen A/S nu valgt at fokusere på fødevareindustrien.

Afkastluften fra fødevareproduktion vil sædvanligvis ikke indeholde hverken opløsningsmidler, tjærestoffer eller andre miljøskadelige stoffer, men lugten kan derimod være mere end ubehagelig for omgivelserne. De hårdest ramte industrier med ubehagelig lugt i afkastluften fra fødevareproduktion kan nævnes forarbejdning af fisk, løgristerier, postejfabrikation, maltfremstilling samt røgerier.

Med ønsket om at udnytte samtlige af virksomhedens kompetencer ved både at løse projekteringsopgaver indenfor kerneområdet luftrensning og ved at arbejde på konsulentbasis indenfor spildevandsrensning og pulverhåndtering opnås der en vis synergi i virksomheden.

Med virksomhedens vifte af kompetencer og kendskab til fødevarebranchen i Danmark er der dannet grundlag for at kaste sig over samme branche i udlandet.

Kravene til tidssvarende procesanlæg i udlandet er efterhånden de samme som i Danmark, samtidig med øget fokus på optimering af både råvareforbrug, energiforbrug, driftsomkostninger samt miljøvenlighed. I de fleste fødevareproduktioner der medfører et restprodukt med vand-fedt-indhold, vil der være et behov for spildevandsrensning inden udledning til fælles kommunalt rensningsanlæg. Dels fordi risikoen for en tilstopning af ledningerne er øget herved og dels fordi der ingen garanti er for, at det efterfølgende kommunale rensningsanlæg er konstrueret til at håndtere den konkrete spildevandsblanding.

På baggrund af den enkelte virksomheds udledningstilladelse beregnes spildevandsafgiften som et produkt af den udledte mængde spildevandsmængde sammenholdt med renheden heraf. Både af hensyn til det økonomiske og det miljømæssige aspekt, er der derfor et stort perspektiv i øge fokus på spildevandsrensning.

Et særligt kendetegn for virksomheden er brugen af det velkendte DynaSand filter, der siden 1983 er indgået som en del af de mange større turn-key anlæg som virksomheden har projekteret, leveret og idriftsat verden over. Der er opstillet mere end 15.000 sandfiltre verden rundt og med mere end 20 år på bagen er filteret en garanti for en gennemprøvet og pålidelig teknologi, som fortsat er højaktuelt som et selvrensende og kontinuerligt arbejdende sandfilter.

Håndtering af enhver pulverformig masse har også været et af virksomhedens varemærker siden den første ordre på levering af et silo-, transport- og doseringsanlæg blev effektueret til Københavns Pektinfabrik i 1978.

Siden er der løst et meget stort antal opgaver både nationalt og internationalt indenfor både fødevareindustrien og medicinalindustrien.

En af de seneste større opgaver, som virksomheden har løst i udlandet, er rådgivning og projektering i forbindelse med modernisering og automatisering af en eksisterende iscremefabrik i Sct. Petersborg, Rusland. Fabrikken er i private eje og producerer dagligt 40.000 l is til det russiske ismarked. Projektet bød på mange nye spændende problemstillinger i form af både sprog og kultur. "Men det gælder bare om at have is i maven" udtalte projektleder Karl Andersen vittigt under projektgennemførelsen.

Det gælder fortsat om at have is i maven, for konkurrencen i rådgivning- og projekteringsbranchen er benhård, men for Strøm & Pedersen A/S, der efterhånden er gammel i gårde, er den største ressource fortsat dygtige teknikere for hvem intet projekt er for stort eller for lille.

Som endnu et af virksomhedens tiltag i bestræbelserne på øget synergieffekt, er der planer om at deltage ved mere målrettede arrangementer indenfor fødevareindustrien i fremtiden.

"Indenfor fødevarebranchen i Europa afholdes der en lang række arrangementer i form af udstillinger, seminarer og messer som det i høj grad vil være relevant at holde et vågent øje med" udtaler Salgschef Birger Lønvig.

Stand 6058
www.stroem-pedersen.dk

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?