Air Liquide A/S
Himalaya er navnet på en ny generation tunneler fra Air Liquide til køling og frysning af levnedsmidler. Det er en alsidig og fleksibel computerstyret køle- og frysetunnel specielt udviklet til brugere, der stiller høje krav til hygiejne, kapacitet og sikkerhed. På FoodTech-messen viser Air Liquide desuden en række applikationer inden for bl.a. pakning i modificeret atmosfære, karbonisering, dækning, sparging og tøris.

Himalaya er forsynet med et integreret rengøringssystem, som gør hele tunnelen let at rengøre. Desuden har tunnelen ingen indre svejsninger. Det rustfri transportbånd er også designet, så det er nemt at gøre rent, og tunnelens rustfri porte kommer ikke i kontakt med levnedsmiddelprodukterne, hvilket gør hele fryseprocessen mere hygiejnisk.


Himalaya har en høj produktionskapacitet, men optager kun lidt plads. Et nyt isoleringsdesign giver en højere isoleringsgrad, hvilket reducerer nitrogenforbruget. Tunnelen er velegnet til køling, frysning eller skalfrysning af en række forskellige levnedsmidler som f.eks. kød og fjerkræ, fisk og skaldyr, bageriprodukter, frugt og grønsager, pasta og færdigretter samt is og ost. Anvendelsen af "opskrifter" - forprogrammerede procesparametre - betyder, at man hurtigt og effektivt kan skifte mellem forskellige produkter.

I konstruktionen af Air Liquides køle- og frysetunneler er der lagt stor vægt på sikkerheden, og Himalaya er således forsynet med både procesalarm og sikkerhedsalarm.

Himalaya er computerstyret og giver derfor store muligheder for at spore procesdata, hvilket er af stor værdi, når man arbejder efter GMP og HACCP. Der er også mulighed for at følge processen via internetopkobling.

Air Liquide leverer flydende nitrogen og kuldioxid til køling og frysning med Himalaya og kan desuden tilbyde fjernovervågning, automatisk bestilling og serviceaftaler, hvilket tilsammen sikrer en tryg gasforsyning til diverse former for levnedsmiddelproduktion.

Stand 9030
www.airliquide.com

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?