I denne sommer er der igen forekommet et udbredt iltsvind i de danske fjorde og de indre danske farvande. Udledningen af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet regnes traditionelt for en af hovedårsagerne til at iltsvind opstår, men i de senere måneder er der dog opstået en diskussion om, hvor stor betydning udledningen af kvælstof fra det danske landbrug har for iltsvindet. Derfor præsenterer Teknologirådet i sit nyhedsbrev fra september 2002 den tilgængelige viden om iltsvindet.
Man taler om iltsvind, når indholdet af ilt i vandet falder til et vist niveau. Iltsvind opstår i bunden, men kan i grelle eksempler brede sig mange meter op i vandet fra bunden. Når der er mindre end 4 mg ilt per liter havvand, taler man i Danmark om iltsvind. Når mængden af ilt er faldet til under 2 mg per liter, siger man, at der er kraftigt iltsvind. Værdierne er ikke helt tilfældigt valgt. De giver et fingerpeg om, hvor små mængder ilt havets dyr kan overleve med. Når mængden af ilt falder til omkring 4 mg ilt per liter, vil fiskene så småt begynde at søge bort. Når mængden af ilt i et område nærmer sig 2 mg per liter, vil alle fisk svømme bort. Hvis der er kraftigt iltsvind i længere tid, vil mange af bunddyrene dø. I modsætning til fiskene kan de sjældent flygte fra iltsvindet. Men selv kortere perioder med kraftigt iltsvind kan påvirke nogle af de mere sårbare bunddyr.
Der er tre afgørende faktorer for iltsvind:
- Mængden af organisk materiale der skal omsættes. Her har udledningen af kvælstof betydning, fordi kvælstof giver næring til alger, der blomstrer op over sommeren.
- Varmen. Jo varmere vejr jo større bakterieaktivitet og dermed større omsætning af døde organismer.
- Vinden. I stille vejr blandes der ikke frisk vand ned i bunden, og iltsvind kan opstå.
I 2002 har alle tre faktorer i højeste grad trukket i retning af iltsvind. Udledningen af kvælstof har desuden været usædvanlig stor på grund af ekstreme mængder nedbør i januar-februar, og når det regner meget, vaskes der meget kvælstof ud af landbrugsjorden og ud i vandet.
Man kan ikke bebrejde landbruget det store iltsvind i år for de ekstreme mængder nedbør, som var mere end det dobbelte af det normale, udløste en tilladelse til landbruget til at bruge særligt store mængder kvælstofgødning!
Nedbørseksemplet i år må betegnes som worst case og vil muligvis ikke gentage sig mange årtier frem. Man kan ikke sagligt bygge på forholdsregler om iltsvind ud fra dette års situation; men gør man det alligevel, må det blive med et forbud om kvælstofgødning. I juni og juli var der igen en stor mængde nedbør, der har tilført yderligere kvælstof til vandmiljøet, og samtidig har sommeren været præget af usædvanligt stille og varmt vejr.
Danmarks Miljøundersøgelser har målt alvorlige iltsvind i juli måned, der bredte sig kraftigt i august måned. Muligvis det værste iltsvind vi har oplevet i Danmark. Betingelserne har vejrmæssigt heller aldrig været så gunstige for iltsvind som i år, så hvis vi ikke i år skulle opleve de værste tilfælde iltsvind, hvornår skulle vi så?
Hvem vil svare på det?
Diskussionen om landbrugets rolle i iltsvind bunder i en diskussion om, hvordan man bør opgøre mængden af kvælstof, der tilføres danske farvande. De indre danske farvande er en betegnelse, der dækker alle fjorde og havet, der mod nord er afgrænset af en linie fra Skagen øst-nord til Sverige. Mod syd afgrænses det af en linje fra Gedser til Tyskland og ved Øresunds sydlige udløb.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har opgjort, at tilførslen af kvælstof fra Danmark til de samlede danske farvande i år 2000 var på 83.000 tons. Knap 25.000 tons udledes til Nordsøen og Skagerrak, hvor der ikke forekommer iltsvind.
Det kunne se ud som om DMU glemmer at gøre regnestykket færdigt. I hvert fald bliver deres tal stærkt kritiseret af civilingeniør Hans Schrøder og oceanograf og lektor ved Niels Bohr Instituttet Niels Kristian Højerslev fordi DMU overser/glemmer betydningen af kvælstof, der transporteres til de danske farvande fra Østersøen og særligt fra Skagerrak. Hvert år føres der netto vand fra Østersøen gennem Kattegat til Skagerrak. Ved den såkaldte Nordrand - linjen fra Skagen til Sverige - ledes der vand ud i Kattegat i overfladen, men ved bunden ledes der vand ind, som bringer kvælstof med sig. Parterne er enige om, at der netto føres mere kvælstof ud af Kattegat over Nordranden, end der kommer ind. Men det er meget store mængder, der kommer til. Der har været nævnt tal på 394.000 tons - DMU regner med 270.000 tons - kvælstof, og man ser på bruttotilførslerne, når man vurderer betydningen af kvælstofudledningen fra land, siger DMUs kritikere.
Hvis man regner på den måde, bliver landbrugets andel af den samlede kvælstoftilførsel lille. Der tilføres omkring 170.000 tons kvælstof fra Østersøen til de indre danske farvande hvert år, ca. 50.000 tons fra Sverige og Tyskland og 45.000 tons fra atmosfæren. Når man dertil lægger 394.000 tons fra Skagerrak, bliver det danske bidrag fra land ca. 8% af det samlede kvælstoftilskud til de indre danske farvande.
Sammenholdt med Danmarks hav- og fjordmæssige struktur og vore landbrugsarealers beliggenhed, så er udledningen i normale vejrmæssige år som fx år 2000 et minimum, hvis man ønsker et bare nogenlunde rentabelt landbrug.
Kilde Teknologirådet
