Den må være blevet rivende gal med fødevarerne. Kvæg skal man holde sig fra at spise, de har kogalskab, svin indeholder medicinrester, fjerkræ har salmonella og campylobacter, fisk indeholder tungmetaller, korn har for lidt proteiner, frugt og grønt er giftige pga sprøjtemidler, økologisk frugt og grønt indeholder i stedet for skimmel og svamp, og undersøgelser viser, at det er stærkt medvirkende til den stigende forekomst af allergi.
Efterhånden ved forbrugerne en hel masse om, hvad de dør af; men var det ikke bedre at fortælle dem, hvad de kan leve af? I 1994 bragte MEALS en undersøgelse, som viste lidt i den retning! Det fremgik af undersøgelsen, at hvis mennesker fra sin fødsel levede sit liv i et sterilt rum, spiste fisk fra de nordligste og sydligste farvande med tilbehør af grønsager og alt kogt i destilleret vand, så ville den gennemsnitlige levealder være 152 år. Det er naturligvis intet at regne i forhold til verdens længstlevende mand Metusalem, som blev 969 år. Det må derfor være mere end interessant at finde ud af, hvad denne mand levede af.
I øjeblikket er det frygten for kogalskab, som er i vælten, og EU kræver, at alt slagtekvæg over 30 måneder skal BSE testes før kødet sendes videre til forbrugerne. Samti-dig skal der indføres et totalforbud mod at fodre husdyr med kød- og benmel fra kvæg, svin, fjerkræ og fisk. Alene værdien af det producerede kød- og benmel og den efterfølgende afbrænding koster over 32 milliarder kroner pr. år. For Danmarks vedkommende cirka 3-4 milliarder, når nogle af følgetabene medregnes. Det må på europæisk plan siges at være en meget dyr forebyggelse i betragtning af, at BSE tilfælde, hvor smitten kan dokumenteres at stamme fra kvæg, kun har udgjort cirka 50 tilfælde de sidste ti år. En del eksperter hævder endog, at selv disse få eksempler ikke er dokumenterbare; men skal ses som handelskrig. I hvert fald kan man, uden at vi skal gøre os kloge på de vidt forskellige eksperters mening om BSE, slå fast, at den enes død, er den andens brød. I Danmark er der aldrig fundet eksempler på, at et menneske har fået påført BSE fra kvæg!
Men mon ikke, at hele kogalskaben vil løse sig af sig selv, for i løbet af måske 5-10 år må man påregne, at det bliver lande som Nord- og Sydamerika, New Zealand, Australien, Kina, Rusland, Østeuropa og muligvis også en række afrikanske lande, som i stor udstrækning vil kunne blive til Verdens Spisekamre. Disse områder er som bekendt klima- og jordmæssigt som skabt til landbrugsproduktion, og nogle af landene i Østeuropa, Kina, Rusland, Afrika er naturligvis glade for, at EU vil medvirke økonomisk med etableringen.
Hvis man skulle drage en parallel fra BSE til andre smittekilder, ville det svare til, at Danmark på AIDS området skulle anvende 200-300 milliarder kroner. Men denne smitte får næsten uhindret lov til at florere over grænserne. Man skal ofte tænke et spadestik dybere for at forstå baggrunden for politikernes bedømmelse af proportioner. Naturligvis går vi her på bladet ikke ind for at smittebefængte dyr skødesløst serveres for forbrugerne; men vi går heller ikke ind for at anvende enorme summer på et uvidenskabeligt område som BSE med tabt og tiltrængt velfærd for borgerne til følge.
