Allerede i 1996 skrev MEALS en uddybende artikel om problemet med rengøring af isterningsmaskiner. Her på redaktionen vænner man sig frydefuldt til næsten altid at være langt forud med informationer, statistikker og analyser om fødevarer. Det vil nogle betegne som et luksusproblem, og i så fald må vi fortsat indstille os på at have det som ballast. I de fleste restauranter og institutioner har man en ismaskine, der løbende fremstiller isterninger. Det er gennem årene ofte ved tilsyn blevet konstateret, at rengøringen af ismaskinen ikke altid var god nok. I 1995 og 1996 blev der af et meget anerkendt institut nemlig MLK Østjylland taget 30 prøver af isterninger:
- 23% var tilfredsstillende
- 27% mindre tilfredsstillende
- 50% utilfredsstillende
vand der kommer ind i maskinen må højst indeholde 200 kim pr ml (grænseværdi). 2 prøver indeholdt under 200 kim, så det kan lade sig gøre at lave isterninger med lavt bakterieindhold. Årsagen til, at resultaterne var så dårlige var vedligeholdelsen. Det viste sig, at personalet sjældent vidste, hvornår maskinen sidst var blevet rengjort. Nogle maskiner var synligt snavsede, dvs der var slimede eller misfarvede belægninger i den skuffe, hvor isterningerne opbevaredes. I sin tid sendte vi artiklen med undersøgelsen til flere ministerier og direktorater; men det sprang de åbenbart op og faldt ned på, indtil TV kunne udstille problemet for hele den danske befolkning. Det er ikke rengøringsvejledningen fra dem som sælger maskiner, der er noget i vejen med, men det er efterlevelsen af vejledningen, der har været for sjusket.
