Skovbrande hærger vinindustrien i Californien

Californien blev over weekenden ramt af mindst 15 skovbrande, som har gjort stor skade på statens mange vinmarker og dermed også vinindustrien.

Brandene har spredt sig til vinmarkerne midt i høstsæsonen, som typisk ligger mellem august og november. Ilden ødelægger både planter og bær, men også røgen er dybt skadelig for den vin, som allerede er på lager.

Californien står for ca. 85 pct. af USA's samlede vinproduktion. Samlet er der 4581 vinproducenter i staten og 560.000 såkaldte acres. Det gør Californien til den største vinproducerende stat i USA.

 
Walmart lancerer aktietilbagekøb for 126 mia. kr.

Walmart vil købe aktier tilbage for 20 mia. dollar, svarende til 126 mia. kr., over de næste to år. Walmart ønsker at købe aktier tilbage for 20 mia. dollar, svarende til 126 mia. kr. over de næste to år. Det er en af de nyheder, den enorme detailkæde har med til investorer.

Walmart fastholder også sin prognose for regnskabsåret 2017/18 på en justeret indtjening på mellem 4,30 og 4,40 dollar per aktie. Det svarer også nogenlunde til analytikernes snitprognose på 4,38 dollar, skriver Bloomberg News.

For 2018/19 tror Walmart, at indtjeningen per aktie kan øges med 5 pct., og at salget vil stige med 3 pct. eller mere, når man renser for valutaudsving. Især onlinesalget er i fokus for Walmart, der planlægger at åbne 1000 nye steder, hvor kunder kan køre hen og hente deres onlineindkøb. Man nåede op på de første 1000 sidste måned. Onlinesalget ventes at vokse 40 pct. i 2018/19.

Walmart-aktien stiger 2 pct. i formarkedet til 82,10 dollar. Selskabet har en samlet børsværdi på lidt over 240 mia. dollar før markedsåbning tirsdag.
 
 
Horesta er svære at gøre tilfredse

Horesta kommenterede i går regeringens nye udspil om deleøkonomi over for de fleste landsdækkende medier¤heriblandt MEALS:

"Helt overordnet er det jo positivt. For os har det været det vigtigste¤at få mere kontrol med Airbnb-udlejernes indtægter, og at man som platform, og professionel virksomhed, får pligt til at skulle indberette til SKAT".

Horesta ser det blandt andet som en stor politisk sejr, at der bliver indført helt nye regler for beskatningen af Airbnb-udlejningen. I dag er bundfradraget afhængigt af boligens værdi, og det betyder, at en dyr bolig kan udlejes skattefrit for både 70.000 og 80.000 kroner om året. Efter de nye regler bliver bundfradraget ens for alle, nemlig 36.000 kroner. Men vel at mærke kun, hvis man udlejer gennem en tjeneste, der indberetter udlejernes indtægter til SKAT. Hvis man ikke gør det, er bundfradraget 0 kroner.

Indslaget i pressen handlede i højere grad om den nye regel, der giver mulighed for at udleje en bolig i minimum 90 dage. Det tog Horesta klart afstand fra, og siger videre.

Vi synes der skal være en naturlig grænse for, hvornår noget går hen og bliver erhvervsmæssig og kommerciel udlejning. 90 dage er meget højt. Det er 50 procent mere, end det fx er sat i Amsterdam.

 
Regulering af Airbnb

Regeringen er klar til at regulere privatudlejning og at få tjenester som Airbnb til at indberette til SKAT. I dag kommer et længe ventet udspil til, hvordan reguleringen skal foregå. Udspillet indeholder, hvor længe man må udleje sin bolig, og hvor store fradrag man kan opnå.

Horesta har længe efterlyst regulering på disse område, og glæder sig naturligvis over, at regeringen nu spiller ud med et konkret tiltag.

Horesta har i lang tid kæmpet for at få indført regler for indberetning af udlejernes indtægter til SKAT, for at få ændret på de gunstige fradragsmuligheder og for at få indført regler for antallet af udlejningsdage.

Alle tre elementer er med i udspillet.

Regeringen lægger op til at begrænse de nuværende fradragsregler, så det ikke længere vil være muligt at opnå meget store fradrag for ejere af dyre boliger. I dag kan man som ejer af en dyr bolig opnå fradrag på både 70.000 og 80.000 kroner. Det afskaffes med de nye regler!

Samtidig forsvinder fradragsmuligheden helt, hvis man ikke udlejer via en tjeneste!

Hvis man udlejer sin bolig over 90 dage om året, er der reelt tale om erhvervsmæssig udlejning. Horesta foreslår at indføre en regel om maksimum 60 dages udlejning om året.

Horesta understreger, at det er afgørende, at regeringen får Airbnb med på en aftale om indberetning af udlejernes indtægter.

Lykkes det ikke, vil risikoen for sort økonomi på udlejningsområdet fortsat være meget stor.


Pressen & Posten

12-10-2017 | Syv landmænd har fået støtte fra regeringens redningsfond: Dansk Landbrugskapital. Efter et halvt års arbejde bevilliges lån for 85 mio. kr. til syv landmænd. Men det er for lidt & for sent, lyder kritikken fra landbruget, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener, at det går den rigtige vej. (MEALS)

12-10-2017 | De store fødevarevirksomheder er mindre populære blandt veluddannede.¤Store koncerner som Lego, Novo Nordisk, Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk indtager fortsat topplaceringerne på liste over, hvor veluddannede danskere i økonomiorienterede jobs helst vil arbejde. Over en bred kam er fødevarevirksomhederne blevet mindre populære, skriver FødevareWatch.
 
11-10-2017 | Dansk Supermarked er klar til at købe Mærsk ud. Næsten¤to år før planlagt vil Dansk Supermarked og bestyrelsesformand Nils Smedegaard Andersen købe Mærsk ud af ejerkredsen. (MEALS)

11-10-2017 | Frihandelsaftale giver dansk landbrug gode nye muligheder. En stor dansk handelsdelegation er i Japan for at gøde jorden efter frihandelsaftalen med EU. For der er milliarder at vinde ved at fylde Japans fadebure. (MEALS)
 
 
10-10-2017 | Danmark trues af EU, fordi vi har for FÅ ladere til el-biler?! EU-Kommissionen har bedt Danmark om at gennemføre EU's regler om etablering af flere ladestandere til elbiler. Ifølge EU har Danmark¤ ikke gjort nok for at gennemføre EU's regler om infrastruktur til miljøvenlige biler! Danmark har fået to måneder til at få det løst, og hvis Danmark ikke opsætter flere ladestandere og tankstationer til miljøvenlige biler, venter en tur for EU-Domstolen! (MEALS)

10-10-2017 | Forurenet frugt og grønt. Organisationen Fødevare Danmark vil forstærke rådgivningen til frugt- og grøntvirksomhederne. I september i år måtte Coop tilbagekalde et parti røde vindruer, da¤Fødevarestyrelsen vurderede, at indholdet af pesticidet chlorpyrifos var uacceptabelt. Det sker tilmed i en række tilfælde årligt, at leverandører af frugt og grønt må tilbagekalde varepartier på grund af fx salmonella, campylobacter eller pesticidrester. (MEALS)

10-10-2017 | Fiskeri efter østers. Der er igen fiskeri af¤fladøsters¤efter sommerlukning. Tilmed bliver der også mulighed for at fiske den eftertragtede østers uden for Nissum Bredning. Kvoten er på 120 tons.¤ Bestanden af østers i Nissum Bredning er steget! (MEALS)
 
09-10-2017 | Lavere takster over Storebælt vil ifølge transportminister Ole Birk Olesen dagligt få 500 flere biler til at fravælge Femern-tunnelen til fordel for Storebæltsbroen. Aftalen vil nemlig flytte så meget trafik fra den kommende Femerntunnel, at betalingen må forlænges med tre år. (MEALS)

09-10-2017 | Den tidligere biskop Kjeld Holm har efter 25 år fået nok af at være i socialdemokrat, og skifter derfor til de Radikale. Dét undrer vist ikke mange, som gennem årene har hørt hans bispe-taler om nærtmest fri indvandring, at han bedre deler holdning med sit nye parti. (MEALS)

09-10-2017 | Landmad er købt af De 5 Gaarde. Køberne, der omfatter Prins Joachim, familien Holch Povlsen og lensgreve Bent Wedell, har overtaget en virksomhed, der for knap en måned siden blev begæret konkurs. Landmad blev stiftet af Louise Dolmer og strategien var at sælge primært lokale varer. (MEALS)

09-10-2017 | Coop og Samvirke erkender, at de gik for vidt i¤billedsproget i deres blad: Samvirke.Coop har givet brugsomdelere frit valg i forhold til, om de vil have den aktuelle udgave af Samvirke fremme eller ej, efter forsiden og hovedartiklen har vakt debat. Det er vist et åbent spørgsmål om bladet mere, har den store interesse for forbrugerne. (MEALS)
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?