Spørgsmål til långiverne og politikerne? Hvordan skal dansk landbrug få betalt deres gæld på snart 400 milliarder kroner
Landbruget har i de senere år gennemgået den største¤gældsforøgelse nogensinde. Det bringer ifølge Dansk Landbrugsrådgivning den samlede gæld op på over ca. 375 milliarder kroner. Alene de seneste ti år og ikke mindst i de seneste år, er gælden fordoblet.
Det betyder i realiteten, at gælden er så håbløs, at den er uden mulighed for inddrivelse. Långiverne, som i stort omfang er banker, må se i øjnene, at de derfor må bære et voldsomt tab.
Gældsforøgelsen skyldes i høj grad bekostelige investeringer til omstrukturering fx økologi, som år efter år har vist sig ikke at kunne betale sig.
Mange års dårlig økonomi blandt landmænd har bevirket, at der også er stiftet gæld til dagligt forbrug. Så for mange landmænd har omstrukturering betydet, at de kan dømmes fra gården.
Men globaliseringen vil gøre det sværere og sværere for dansk landbrug at klare sig, og det bliver i hvert fald ikke nemmere at konkurrere, hvis gården er højt belånt.
En stærkt forgældet landmænd kan i nogen grad betegnes som fæstebonde, hvor man lejer gården med jord af sit pengeinstitut, på vilkår som er fæstet (udformet) i en skriftlig kontrakt.
Udviklingen med øget gældsætning i landbruget er, som i årevis gang på gang har været beskrevet i MEALS, yderst foruroligende for mange undtagen for politikere, som nærmest hele tiden bare har ageret i forvisning om, at de talte sandt til befolkningen om økologiens forjættende muligheder for produktion & afsætning.
