Tornerosesøvn: Over 100 års ekspeditionstid hos Rigsarkivet?
Mange danske kroer må ikke længere benytte kongekronen i fx deres logo.
Kongelig privilegeret¤havde en lang række danske kroer ret til at kalde sig frem til den 10. maj 1912, da beværterloven blev ændret. Med retten fulgte også retten til at anvende kongekronen som symbol på privilegiet. Mange danske kroer har de seneste 100 år uden problemer fortsat med at kalde sig kongeligt privilegeret og har i den forbindelse også anvendt kronen¤fx på facadeskilte, brevpapir, menukort og senest på websider.
Men den går ikke ikke mere. For kongehuset ønsker ikke at være vidne til, hvad man opfatter som misbrug af kongekronen, skriver Jyllands-Posten.
Og brug af kongekronen på fx tidligere privilegerede kroer har formelt ikke været tilladt siden ændringen af beværterloven i 1912.
Det er Rigsarkivet, der på vegne af kongehuset holder øje med brugen af kongekrone og rigsvåben.
Vi håndhæver de regler, der er udstukket på området af kongehuset. Det gør vi fortløbende, når¤sager dukker op, og når vi bliver opmærksomme på, at der er brud på reglerne, siger chefkonsulent i Rigsarkivet Poul Olsen til Jyllands-Posten.
En af de kroer, der har fået besked på at fjerne kongekronen er Fanø Krogaard, der har eksisteret siden 1662. Kroen modtog den 22. oktober 2013 et brev fra Rigsarkivet, som kræver, at kroens brug af kongekronen bringes til ophør.
Jeg må indrømme, at det påbud undrer mig meget, siger kroejer Jan Færch til Jyllands-Posten:
"Kongekronen findes mange steder rundt omkring i lokalerne, den indgår i vores logo, er med på brevpapir og andet og den går igen på vores webside. Det er en del af kroens historie og vel også et stykke dansk kulturhistorie".
