I TAKT med opsparing kan ældre, syge og handicappede se frem til selv at skulle betale for ydelser
Man "forstår" udmærket, at mange politikere i regeringen tilskynder voldsomt til, at skrotte de afdragsfrie lån på ejendomsområdet!!
For dét vil kunne blive en guldgrube af fineste karat for myndighederne. I takt med, at man betaler afdrag på sin ejendom og derved sparer op, så er banen, faktisk allerede efter 1ste afdrag, åbnet for at reducere gratishjælp til disse opsparere.
Og som tiden går, kan man mere og mere sløjfe eller fjerne gratisydelserne!
For at få rede på regeringens tankegang om gratisydelser blev indenrigsminister Margrethe Vestager i morges spurgt af TV-2, hvorledes hun så på gratisydelser? Hendes anbefaling var: Anskaf selv en robotstøvsuger.
Myndighedernes interesse for borgernes egenbetaling er så tydelig, at det må få landets boligejere til grundigt at overveje deres interesse for at spare op.