Er datomærkningen om holdbarhed kortere end nødvendigt, øges madspild betydeligt!
Der har i de senere år med jævne mellemrum været bragt en række artikler i MEALS om madspild. En vinkel på denne diskussion er blandt andet, om virksomhedernes datomærkning om¤holdbarhed rammer, hvor den skal?
Mærkning med holdbarhedsdato er naturligvis ingen garanti for friske produkter. Det afgørende for fødevarernes holdbarhed er naturligvis, at de opbevares¤korrekt!
På næsten alle fødevarer kan kunderne læse, hvor lang tid varerne kan holde sig. Undtaget er frisk frugt og grønt. Her må forbrugerne selv bedømme om produkterne er for gamle. Dette spørgsmål har vi også tidligere belyst, men indtil nu har vist ingen kunne levere en brugbar løsning på dette område.
Datomærkning om holdbarhed er virksomhedernes ansvar. Deres datosætning bør være præcis. Er den kortere end påkrævet med hensyn til produktets faktiske holdbarhed, er det en direkte anledning til madspild.
I mange institutioner og andre offentlige bespisningssteder er man ofte for kategorisk med at kassere en del produkter især mælkeprodukter, som sagtens uden sundhedsproblemer kunne serveres for både børn og voksne dagen efter.
Man skal være påpasselig, men det betyder ikke, at man bør hælde friske varer i vasken eller i skraldespanden!
Det er klart, at virksomhederne ikke vil tage chancer med hensyn til deres datomærkning om holdbarhed, men omvendt skal datoen passe, så man ikke forledes til unødigt madspild.
- Madspild drejer sig om meget store beløb.
