I Danmark er der siden september 2005 åbnet 29 butikker. Lidl ønsker ikke at oplyse regnskabstal, men adm. direktør Finn Tang Sørensen siger, at han er tilfreds med Lidls udvikling i Danmark på trods af, at han har været nødt til at skære ned (tilpasse) på butikspersonalet, og at man nu bygger mindre butikker, fordi der kommer færre kunder end beregnet. Han må også erkende, at konkurrencen i Danmark er meget hård. Tilmed er det åbenlyst ikke Lidls politik at benytte reklamens magt. Mund til mund metoden, som Lidl i høj grad ønsker at anvende, har til alle tider været anerkendt, men den maler langsomt og forhåbentligt sikkert...

I Norge var målsætningen 74 butikker i 2006, og indtil videre har 46 butikker set dagens lys. Norske forbrugere er kendt for, at de ikke er begejstrede for overvældende mange udenlandske varer, og derfor har Lidl deroppe også måtte indsætte flere norske varer på hylderne.

I Sverige hvor man har offentliggjort regnskab for 2004/5, viser det sig, at Lidl i de første to år siden etableringen i 2003 har haft tab på 834 mio. svenske kroner eller ca. 700 mio danske kr. Til gengæld havde Lidl i regnskabsåret, som sluttede med udgangen af februar 2005, opnået en omsætning svarende til 1,8 milliarder danske kr.

I Sverige åbnede den første Lidl-butik i Skåne i september 2003, og kæden er nu oppe på over 100 butikker. Tabet i Sverige skyldes især store investeringer i nye butikker. Lidl-kæden ønsker nemlig at etablere sig i nybyggede butikker. Andre kæder rykker i mange tilfælde ind i tidligere etablerede lokaler, fx i lejede lokaler.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?