STORT UNDERSKUD I DANPO
Det svenskejede, men danskbaserede, Danpo A/S er endnu en gang på vej mod et nyt stort underskud for 2005. Danpo står for ca. 50 pct af fjerkræproduktionen i Danmark men har alligevel de første seks måneder af 2005 et underskud på ca 50 mio kr. Selskabet har i de senere år ikke haft succes med hverken produktion eller markedsføring, og må endda se fremtiden i møde med stærk øget konkurrence udefra. MEALS

UPÅAGTET DYRPLAGERI
I de 42 år, jeg har været dyrlæge, er nogle af de mest massive tilfælde af dyrplageri, jeg har set, opstået i tilslutning til strejker på slagterier - især fjerkræ- og svineslagterier - hvor tusindvis og for kyllingernes vedkommende titusindvis af dyr bogstaveligt talt har trampet hinanden ihjel, skriver dyrlæge Tage Anker Sørensen i et debatindlæg. HERN

RESTAURANT MÆRKNING AF KØD
Organisationen Dansk Slagtefjerkræ appellerer nu til detailhandlen og restauranterne om at gå med til en frivillig mærkningsordning for dansk fjerkrækød. Nogle detailkæder har indført frivillig mærkning, men resten må med, siger foreningens direktør Jan Pedersen. Opfordringen kommer, fordi tal fra Danmarks Fødevareforskning og Statens Serum Institut viser, at udenlandsk kød - især kyllingekød - indeholder mere salmonella og campylobacter end dansk kød.

Det importerede billigere kyllingekød kommer især fra Brasilien (som Landbrugsraadets direktør Jan Laustsen betegner som en seriøs konkurrent) og Thailand. MEALS

LIDL VIL SÆLGE ARLA MÆLK
Når den tyske discountkæde Lidl åbner sine første butikker i Danmark, vil der være ost, smør, syrnede produkter og mælk fra Arla Foods i kølediskene. Der vil dels være tale om leverancer under Arlas egne mærker og dels under Lidls. Aftalen er indgået fordi Lidl ønsker at sælge dansk mælk, selvom de sandsynligvis har kunnet købe tysk mælk langt billigere. Leverancerne til Lidl bliver en fortsættelse af Arlas nuværende strategi i Danmark, hvor virksomheden leverer mejeriprodukter og mælk under såvel virksomhedens som kædernes egne mærker. MÆLKERITIDENDE

GÆMELKE: TI STILLE ELLER MELD JER UD Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, har skabt vrede og forundring blandt sine medlemmer, efter at han i et formandsbrev har opfordret medlemmerne til at holde debatten om Danish Crown og Arla internt og de utilfredse medlemmer til at melde sig ud. Brevet er offentliggjort i det seneste nummer af LandbrugsAvisen. Præsidentens udtalelser har oprørt bl.a. gdr. Birger B. Pedersen, næstformand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. For det første er det en forrykt tanke, at vi skal melde os ud, når vi har været med til at konsolidere vore andelsselskaber og har vores opsparing stående der. For det andet opfatter jeg Gæmelkes indlæg som et forsøg på at lægge låg på debatten. Jeg er ikke enig i at debatten skal holdes inden døre, siger Birger B. Pedersen. Heller ikke formanden for Landboforening Syd, Henrik Enderlein synes om at skulle holde debatten indendørs. - Man kan som andelshaver gå til lokalkredsmøde to gange om året, og det giver altså minimal indflydelse. Det er op til vores folkevalgte politikere i andelsbevægelsen at forklare deres politik, og det har de ikke gjort godt nok, for ellers havde vi ikke haft den kritiske debat, siger Henrik Enderlein. Peter Gæmelke afviser, at han forsøger at lægge låg på debatten. I stedet forsøger han at skabe en ny debat, om hvordan man undgår at ødelægge andelsbevægelsen. JP.

CARLSBERGS NYE REKLAME-NITTER
I ugevis har man set på en reklamefilm, som viser en person komme nede fra supermarkedet bærende på en hånd­emballage med 6 pilsnere. Han møder en kammesjuk på trappen og efter en gang uforståeligt pladder går de lige til bords og knapper straks et par af emballagens pilsnere op. Så får vi at vide "drik dem afkølet". Jamen, disse pilsnere er jo ikke afkølede. Det er ikke første gang, at Carlsberg træder i reklamebedet, og man får nærmest indtryk af, at der overhovedet ikke er tjek på, hvad man viser og lukker ud i sine reklamefilm. MEALS

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?