Selv om man ikke ligefrem kan sige, at de svenske hoteller kører i olie, så klarer de sig bedre end de danske. År efter år skaber de omsætningsfremgang og tillige rimelige tal på bundlinien. Også med hensyn til turisme har svenskerne fremgang, men det kan man desværre heller ikke sige, at Danmark lider af. Spørgsmålet om bedre hotelindtjening hænger også sammen med hoteluddannelsen, og på dette punkt er Danmark ikke rykket frem i flere år.

Staten er en hæmsko på grund af mange og høje afgifter, og man skal i hvert fald ikke påregne at få flere turister til landet ved at flå dem, og slet ikke da Danmark vejrmæssigt for ferie er et usikkert foretagende, og så sker der dét, som også i stor udstrækning er sket, nemlig at turisterne vælger Danmark fra.

Ugebrevet MEALS har i adskillige år bragt turisme-statistikker, som på en prik viser denne tendens.

Hvornår bliver det røverpris

På en selvhenter-restaurant på Hovedbanegården koster 25 cl fadøl 24 kr. Det svarer til over 30 kr. for en flaskeøl (i FAKTA koster en lige så god øl på flaske kun 1,50 kr).

Hyp lille Lotte

Tag også de danske spil-afgifter på væddeløb. I Sverige har man over 20 gange så stor omsætning som i Danmark. Årsagen til denne enorme forskel på en nogenlunde ens aktivitet er, at i Danmark får man kun en tilbagebetaling på godt 50 øre af hver spillet krone, medens den i Sverige er betydeligt højere.

Selv spillefugle er - ligesom turisterne - ikke de rene fjolser til at regne.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?