Fødevaredirektoratet udsendte i 2002 en rapport udarbejdet af videnskabelig medarbejder, cand. brom. Ina Clausen og med deltagelse i planlægningen af måltids- og ernæringschef Grethe Andersen, Danske Slagterier og forskningschef Lars Ovesen, Fødevaredirektoratet. Rapporten konkluderede, at store mængder fedt ved stegning ikke feder. På denne baggrund kan mange forældre revidere deres hidtidige opfattelse om, at børn ikke bør fare hen på burgerbaren i spisefrikvarteret og ernære sig med burgere.
Analyserer man en burger med kød, så er den en udmærket frokost - også for børn. Burgeren består ofte af en lille hakkedreng klemt inde i en flækket krydderbolle, grøn salat men også lidt ketchup og dressing.
Ernæringen er god nok
Snupper et skolebarn passende to burgere som frokost, er det ganske vist en dyr "madpakke", som måske kan skabe sociale problemer i klassen, fx som med dyre tøj-mærkevarer, men der er ikke meget at udsætte på ernæringen.
Burgerens fremgang, på trods af at mange ernæringseksperter fortsat tordner mod denne form for fastfood, viser, at forbrugernes viden i stort omfang er ajour. Det afgørende er igen og igen, at børn og voksne ikke indtager flere kalorier, end de forbrænder, og derfor er det pinedød vigtigt, at du - fremfor forbud mod burgerbesøg - lærer dem, hvilke slags, og hvor mange burgere og "andet", der går an.
Børnene er Dit ansvar
Du skal holde op med at skubbe ansvaret fra dig. Børnene er dit ansvar. I årtier har kostrådene været, at man næsten skulle tørstege, men rapporten siger sort på hvidt, at det ikke belaster fedtregnskabet,¤hvis kødet på stegepanden undervandssvømmer i margarine. For mange kødstykker opnår man ligefrem fedttab ved margarine-svømme-stegning.
Budskabet blev i sin tid omtalt i flere artikler i Ugebrevet MEALS, men siden er tusinder af nye læsere kommet til.
