Mad-smilyer på nettet. Fra nytår kan borgerne se på nettet om den lokale slagter, bager eller restaurant har fået en sur eller glad smiley. I kølvandet på fødevareregionernes kontrolbesøg bliver rapporterne scannet ind, så forbrugerne kan tjekke resultaterne af de seneste tre kontrolbesøg i hver enkelt af de 45.000 virksomheder, der er omfattet af ordningen. (Computerworld)
Færre overnatninger. Antallet af overnatninger i maj på hoteller, feriehoteller, campingpladser og vandrerhjem faldt 5 procent i forhold til maj 2002 viser en opgørelse fra Danmarks statistik. Det skyldes, angives det, blandt andet, at maj var meget regnfuld. (Danmarks Statistik)