På baggrund af, at Danmark i disse år nedlægger mange landbrug, og at denne udvikling med sikkerhed vil fortsætte, så er det måske en ide at opfriske nogle synspunkter, som helt tilbage til 1995 blev omtalt i MEALS og i Mælkeritidende.
Genteknologi anvendes i industrielle produkter af to årsager:
- for at skifte råvare, eller
- for at producere et forbedret produkt
Skift af råvare kan fx være påkrævet, hvis den naturlige råvare frembyder sikkerhedsmæssige problemer, er begrænset eller for dyr. Forbedring af et produkt er altid ønskelig.
Genteknologi vil utvivlsomt tage mere og mere over inden for fødevarer, og genteknologi kan især anvendes, hvis man har et så præcist kendskab til produktet, at man er i stand til at designe et forbedret produkt. Fordelene ved de forskellige genteknologiske anvendelser analyseres ud fra, hvilke af de to ovennævnte formål der er det fremherskende. Da såvel den primære råvare, mælken, hvor flere af de sekundære ingredienser er tilgængelige for genteknologi, må mejeriindustrien forudse, at dette kan medføre ændringer.
Udviklingen af disse nye teknologier begrænses af, de økonomiske omkostninger forbundet med den nødvendige forskning og udvikling, den lovgivningsmæssige begrænsning og forbrugernes holdning.
Mælkens egenskaber kan ændres ved hjælp af genteknologi. Det er muligt at ændre på kvægets egne gener for derved at ændre mælken. Det er endvidere muligt at indsætte fremmede gener, således at der produceres mælk med proteiner, der ikke tidligere forekom i mælk fra kvæg. Om disse ændringer kan og skal betegnes som forbedringer af mælkeproducentens produkt, er temaer, der må diskuteres.
Selve "indgrebet" påfører ikke dyret lidelse, da det foregår på en enkelt celle, inden denne bliver et individ. Den ændrede egenskab udbredes til et større antal dyr ved traditionel avlsarbejde.
Genteknologien vil nok i første omgang blive anvendt til fremstilling af lægemidler og modermælkserstatninger; men hvis disse anvendelser viser sig holdbare på længere sigt, er det sandsynligt at metoderne vil kunne få indflydelse på den almindelige mejeriindustri. Udviklingen vil i så fald nok starte med etablering af små mejerier med en produktion af farmaceutiske produkter, som er baseret på mælk leveret fra genetisk modificeret kvæg.
I det ovenstående omtales muligheden for at forbedre mælk ved hjælp af genteknologi, men med uændret produktion af mælk. Man skal nok ikke overse, at den største ændring af mejeriindustrien vil komme, når det bliver muligt at fremstille mælk uden brug af kvæg. Ganske vist er der ingen offentliggjorte forskningsresultater, der sandsynliggør, at dette skulle ske i nærmeste fremtid, men på længere sigt, er det ikke utænkeligt, at gensplejsede planter kan udnyttes til produktion af casein.
