Håndværksbageren Il Fornaio har fra første færd fremstillet italiensk brød i god kvalitet, og trofasthed overfor dette koncept har fået bageriet til år for år at vokse hastigt. I dag er der 40 fuldtidsansatte - 12 nationaliteter - i stenovnsbageriet Il Fornaio. Navnet er italiensk og betyder "ved ovnen".

Bageriet ønsker at være førende, når det gælder udvikling af nye italienske brødtyper og så sælge dem i større mængder til grossister som står for den videre distribution.

Dette betyder, at bageriet er blevet landsdækkende, og der er indgået aftaler med Supergros (Prima og Spar), Lekkerland (Shell), S/Engros og Flensted. Disse aftaler omfatter leverancer af den del af produktionen, som består af håndæltet forbagt brød til dybfrost.

Det frosne brød og det friske bake-off fremstilles om dagen, og der er absolut gode muligheder i bageriet for yderligere vækst på dette område. De helt store industribagerier satser for tiden enormt på frosne brød og bake-off, og Il Fornaios direktør Kim Reinhardt udtaler også, "idag konkurrerer vi direkte med industrien, fordi vi leverer til grossistmarkedet".

Kvalitet fornægter sig ikke. Alligevel er prisen for forbrugeren også en faktor. Det ser man med de økologiske produkter. Enormt mange forbrugere taler om, hvor meget de værdsætter økologiske produkter, men de køber i stor udstrækning noget andet...

Il Fornaio har fortsat en stor kundekreds af restauranter og butikker m.v. til nybagt italiensk kvalitetsbrød, men efterspørgslen har de senere år været så stor, at man ligefrem har måttet sige nej tak til nye kunder.

Il Fornaio har naturligvis først og fremmest slået sig op på sine kvalitetsprodukter, men det bør også nævnes, at ligegyldigt hvornår og hvor travlt man har, så er der altid tid til service med et smil - også i telefonen. Det værdsættes...

Det succesfyldte håndværksbageri modtog Bella Centers TEMA 2003 Pris, fordi man har formået "bedst muligt fremfor mest muligt".

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?