Mælkeritidende 
Unge under 30 år og ældre over 60 år har et markant højere forbrug af de magre oste i sammenligning med aldersgruppen der imellem. 
Fra 1997 til 2000 steg det samlede salg af fedtfattige oste (20+ og 30+) fra 27% til 33%. Bortset fra børnefamilier bruger vi færre penge på drikkemælk men flere på ost, især blandt ældre forbrugere. Yoghurt er særlig populær blandt voksne, som bor alene.

Dette og meget mere kan man læse i en ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut, der er udgivet under titlen "En socio-demografisk analyse af den danske fødevareefterspørgsel".

Undersøgelsen er baseret på 2000 danskeres faktiske forbrug, og den tegner et billede af, hvor meget danskerne spiser og spenderer på de forskellige fødevaregrupper.

I 1971 udgjorde mejeriprodukter og æg 22% af danskernes kostbudget, i 1998 var dette tal faldet til 18%, selvom det samlede forbrug er vokset. Det er altså blevet forholdsvist billigere at købe mejeriprodukter.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?