Man siger som regel ikke nej til sin sponsor.

Men er man første-trend-sætter og tillige videnskabsmand, skal man, ikke mindst om fødevarer som vedrører befolkningen fra vugge til grav, præcist og helst i lang tid kunne stå inde for sine anbefalinger.

Uanset hvor mange firmaer der beder om analyser, forlag der vil udgive ens bøger, medier som vil have kiosk-baskere, forsamlinger som ønsker at høre foredrag, virksomheder som vil producere slankeprodukter, så bør man altid være klar med pulverslukkeren.

Det er naturligvis ærgeligt, at Arne Astrup forlader sin stilling i Ernæringsrådet, for han har været den tilpas kække "fedtsyl", som på sin spøjs facon har formået at få så at sige hele befolkningen til at forstå, at det er godt for helbredet at spare på fedtet.

Der kunne have været fremstillet millioner af brochurer uden at budskabet ville være sivet så effektivt ind.

Sidste år skrev Monika Larsen i MEALS en artikel om sukker, og da sukker for tiden fylder meget i debatten - også om Arne Astrup -, så mener vi, at der er nogle informationer om sukker, man bør kende til.

"Det starter med sukkerroen, som trækker vand ud af jorden, kuldioxid af luften og skinner solen dannes heraf sukker. Roerne vaskes og findeles i fabrikken, hvorefter der ved hjælp af varmt vand udvindes sukker. Dette er råsubstansen, der befries for ikke-sukker stoffer ved hjælp af kalk og kulsyre. Gennem opvarmning fjernes vandet i den tynde saft, og fordampningen gør, at der dannes krystaller. Den opståede blanding af 90% sukkerkrystal og 10% melasse afkøles og centrifugeres, hvorved melassen slynges fra, så kun melissen er tilbage. Den sidste rest urenheder fjernes med vand. Så har man det hvide sukker.

Hvis nogle af MEALS læsere, skulle have lyst til at fremstille deres eget sukker, så har de her fri afbenyttelse til opskriften på en fabrikationsmetode.

Ved idrætsudøvelse eller anden fysisk anstrengelse henter musklerne sin energi fra glykogenlageret (kulhydrat) og fedtet i musklerne, og blodsukkeret falder. Bugspytkirtlens hormon glukagon træder i aktion og mobiliserer leverens sukkerforråd. Glykogen bliver omdannet til glykose og ledt ind i blodet, og blodsukkeret stiger igen. Leverens og musklernes disponible reserve-kulhydrater rækker dog ikke langt. Blodsukkeret falder på ny, og man bliver sulten og slap. Sukker eller sukkerholdige levnedsmidler er en hurtig disponibel energiyder. Efter et måltid er blodsukkeret højt, da det straks optages af tarmen. Bugspytkirtlen frigiver hormonet insulin, som regulerer blodsukkeret nedad. Insulinet transporterer det til lever og muskler som forråd. Derfor er det vigtigt at indtage flere mindre daglige måltider med kulhydrater. Det forhindrer præstationssvækkelse og giver hjernen brændstof.

Trods dårlig samvittighed og den megen kritik om, at sukker er en vitaminrøver, gør børn hyperaktive og fremmer kariesdannelsen, har det sin faste plads i den moderne sunde ernæring. Ikke kun for nydelsens skyld, men også fordi det giver energi.

Intet levnedsmiddel alene er ansvarligt for så mange deller; men man bliver kun overvægtig, hvis man optager flere kalorier gennem mad og drikkevarer, end kroppen kan forbrænde!

Nydt med måde er der ingen forbehold mod sukker som bestanddel af en afbalanceret god blandet kost, og bruges tandbørsten regelmæssigt, kan kariesproblemet også glemmes."

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?