Tøjvask i blødt vand sparer penge og vaskepulver & giver bedre miljø på én gang.
Her er sandsynsligvis ikke tale om småpenge, idet tidsskriftet Ny Viden fra miljøstyrelsen angiver, at over 86 procent af Danmarks indbyggere vasker deres tøj med middelhårdt vand dvs 10-20°dH eller hårdt vand >20°dH. Altså kun 14 procent har adgang til blødt vand <10°Dh.
Hvis vaskevandet bliver blødgjort før vask, kan man nedsætte udledningen af vaskeaktive stoffer med mere end 43 procent i områder med hårdt vand. Dermed ville mængden af miljøfremmende stoffer i spildevandet blive væsentligt nedsat. I områder med middelhårdt vand er reduktionen på op til 23 procent. Samlet vil man kunne skære 27 procent = 9.000 af den samlede mængde vaskepulver, som bruges i Danmark!
Når vi skal have vasket tøj, er der brug for at fjerne hårdheden fra vandet, så man undgår sæbelus - små klumper af sæbe - i tøjet. Danskerne og de fleste andre blødgør i dag vandet til tøjvask ved hjælp af de blødgørere, der er i vaskemidlerne. Jo hårdere vandet er i det område, hvor man bor, desto mere vaskemiddel skal man dosere i maskinen.
Vaskemidlerne er fremstillet sådan, at selv den laveste dosering - den til blødt vand - indeholder nok af de vaskeaktive stoffer (tensiderne) til at vaske tøjer rent. Det betyder, at de 86 procent af Danmarks indbyggere, der bruger middelhårdt eller hårdt vand, bliver nødt til at overdosere med hensyn til tensider for at få nok blødgørere i maskinen. Det er naturligvis problematisk ud fra et miljømæssigt synspunkt, fordi de fleste tensider er mere eller mindre giftige for miljøet.
Hvis vaskemaskinerne havde indbygget en ionbytter (en ionbytter udskifter hårdhedsionerne i vandet) kunne man fremstille vaskemidler og doseringsvejledninger, der gjorde det muligt for forbrugeren kun at bruge den mængde vaskeaktive stoffer, som netop er nødvendigt for at få tøjet rent.Teknologien kendes fra opvaskemaskinerne, som har indbyggede ionbyttere. Da det ofte er de samme producenter, der fremstiller vaskemaskiner og opvaskemaskiner, kan man undre sig over, at vaskemaskinerne ikke allerede har indbyggede ionbyttere.
Beregninger viser, at hvis vaskevandet i områder med middelhårdt vand og hårdt vand blødgøres før vask, ville man i vaskemaskinens minimumslevetid kunne spare ca. 1500 kr. ved middelhårdt vand og 3500 kr. (maskinens eller næsten maskinens pris) ved hårdt vand på udgifter til vaskemidler!
Ved ionbytning øges vandforbruget til tøjvask med mellem 4 og 20 procent og saltindholdet i spildevandet stiger med mellem 0,007 og 0,036 promille. Til gengæld belastes spildevandet væsentligt mindre af tensider, blødgørere og vaskemidlernes øvrige indholdsstoffer.
Blødgøringsanlæg kan både indbygges i nye maskiner og monteres i maskiner, der allerede er i brug. Det vil være ret dyrt at montere blødgøringsanlæg i den eksisterende maskinpark, fordi installatørerne skal ud til hver enkelt bruger og tilpasse installationen til de lokale forhold. Alligevel kan det måske - især for brugere med hårdt vand - betale sig at få installeret en blødgører til deres vaskemaskine.
Der findes ikke præinstallerede ionbyttere til husholdningsvaskemaskiner. Prisen for at indbygge en sådan i en ny vaskemaskine er vurderet til ca. 300 kr for producenten; men hvorvidt denne "udgift" får indflydelse på vaskemaskinernes pris afhænger af markedsstrukturen.
Det man kan sige er, at prisbesparelsen ved nedsat forbrug af vaskemiddel er beregnet til mellem 1500 og 3.500 kr. i løbet af maskinens levetid, hvilket svarer til ca. 3.000 vaske. Til gengæld skal der købes salt for 3-600 kr. afhængig af mærkevalg. Udgiften til øget vandforbrug afhænger af den mængde vand, det bliver nødvendigt at blødgøre samt af prisen pr. kubikmeter. Udgiften til øget vandforbrug bliver 200 kr. i løbet af en maskines levetid, hvis en kubikmeter vand koster 28 kr, og det kun er vaskevandet, der skal blødgøres.
Regnestykket ser alt i alt ud til at man sparer penge & miljø. Måske er det på tide, at der stilles kompetente krav til maskinproducenterne. Noget tyder på, at de har haft for frie interesser overfor private forbrugere, erhvervskunder, boligselskaber m.v.
