Afdelingsleder Torben Leth, Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring, Fødevaredirektoratet:
Rygterne om de udpinte danske frugter og grøntsager med lavt næringsstofindhold er vildt overdrevet for ikke at sige uden hold i virkeligheden.
Fødevaredirektoratet har fra 1983-1999 gennemført en systematisk overvågning af næringsstofindholdet i danske og importerede fødevarer. Med 5 års mellemrum undersøges hver af de store fødevaregrupper frugt og grøntsager, brød og cerealier, mejeriprodukter, kød og fisk for en lang række vitaminer og mineraler. Der gennemføres en vel planlagt prøveudtagning således at hele det danske marked er dækket, f.eks. alle større kartoffelsorter, de mest solgte grøntsags- og æblesorter, brød fra alle større producenter samt fra detailhandelen, fisk fra flere forskellige farvande, mejeriprodukter fra alle landsdele osv. Resultaterne evalueres løbende med henblik på de ernæringsmæssige konsekvenser og publiceres løbende sidst i rapporten: Næringsstoffer. Overvågningssystem for levnedsmidler 1993-1997. Fødevarerapport 2000:1, som kan findes på Fødevaredirektoratets hjemmeside www.fdir.dk.
Hovedkonklusionen af vores undersøgelser er, at næringsstofindholdet holder sig bemærkelsesværdigt stabilt i vore fødevarer. Der er ganske få systematiske forandringer til det bedre eller værre og kun af en begrænset størrelsesorden på 10-20%. Der er således ikke nogen som helst tegn på udpinte frugter og grøntsager med lavt næringsstofindhold.
I æbler findes endda en systematisk stigning for C-vitaminindholdet fra ca. 7 mg til ca. 11 mg per 100 g. Stigningen skyldes, at æblesorten Spartan langsomt er gledet ud af det danske sortiment, og Spartan er kendt for sit lave C-vitaminindhold.
Zinkindholdet svinger en del op og ned mellem perioderne, og i 3. periode ses et signifikant fald i ost og svinekød, som medfører en nedgang i det daglige indtag fra 11,5 mg til 10,5 mg, hvilket er en vigende tendens, som bør følges fremover.
Kaliumindholdet er faldet i næsten alle brød- og cerealieprodukter, hvilket er svært at forklare, da der stadig bruges rigeligt med NPK-gødning på de danske marker. Også her må fremtiden vise om der er tale om tilfældige udsving.
Alle øvrige næringsstofindhold holder sig konstant.
Ved gennemførelse af sådanne undersøgelser på frugt og grøntsager er det vigtigt at tage højde for sortsvariationer, som nemt kan give forskelle op til 300%-400%, og også dyrkningsbetingelser, klima, jordbund og transport øver indflydelse på næringsstofindholdet. Tabelværdier kan ikke bruges til sammenligning over tid, da der ofte er tale om gennemsnit af tal hentet fra mange forskellige kilder, og man intet aner om sorter og dyrkningsforhold for ikke at tale om kvaliteten af analysemetoderne. Kun omhyggeligt planlagte undersøgelser over længere tid har en chance for at vise noget om udviklingen i næringsstofindholdet i vores fødevarer.
Det er således lige så sundt at spise frugt og grøntsager, som det hele tiden har været, og det er stadig en god ide at holde sig til rådet om at spise 6 om dagen, dvs. 600 g frugt og grøntsager om dagen, frem for at spise kosttilskud, hvor man kun får enkelte vitaminer og mineraler og langt fra de hundredevis eller tusindvis af stoffer, der findes naturligt i frugt og grønt, og som sandsynligvis medvirker til den sundhedsfremmende virkning af frugt og grøntsager.
