Thise Mejeri lancerer et nyt blandingsprodukt baseret på jerseymælk og rapsolie. Det nye produkt hedder Gul Kornblomst. Produktet er baseret på den jerseyfløde, som mejeriet har i overskud fra den stigende produktion af fedtfattige surmælksprodukter og jerseyskummetmælk. Gul Kornblomst er fremstillet af ¾ højtpasteuriseret jerseyfløde og ¼ koldpresset rapsolie tilsat havsalt. Produktet indeholder 80% fedt i lighed med tilsvarende produkter på markedet.